Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
NORDLANDS A MT
29. Laukslet lille. Skal kaldes kæ’llåslætta.
Daglignavnet maa indeholde et Elvenavn Kjellaa, af keld a f., rindende
Vand, der løber ud af en Kilde; jfr. Elven. S. 126. Sidste Led er Slætt f.,
Slaatteng.
30. Staupaamoen. Udt. staupämoen. Ved en Elv stau’påga.
Elvenavnet maa betyde en Elv, som styrter sig ned i sterke Fald.
Staupaaen findes ogsaa i 0. Rendalen og en Elv Staupa i Storelvedalen
(Elven. S. 244).
31. Leiraamocn. Udt. leirämöen.
Af et Elvenavn Leiraaen. Se Alstahaug GN. 64 og Elven. S. 141 ff.
32. Laukslet store. Udt. lau kst ætta.
Iste Led er det i Navne saa hyppige laukr m., Løg.
33. Lillejorden. Udt. lihljóla.
3-1. Storinyrhals. Kaldes hæ’lsen.
Hals betegner formodentlig lier en høiere Jordryg, som gaar tvert over
eller stikker frem i en Myr. Da man i Nærheden har Stormyrtinden, kunde
dog maaske -halsen betegne en lavere L’dlober af denne.
35. Laksosnes. Kaldes nok hrrtnise.
Laksos er maaske en forkortet Sammensætning for Laksaa-os.
Daglignavnet maa være et spøgende Navn.
30. Reingaarden. Udt. rei’nr/alen.
Betegner vel et Rengjerde.
37. Kyskmoen. Kaldes nok alm. gratådalen (som den eneste
skyldsatte Gaard i Dalen).
Om det første Navns Betydning kan jeg intet oplyse. Daglignavnet
indeholder et Elvenavn Graataaen.
38. Graataanes. Udt. gratånese.
Ligger ved Graataaens Udløb i Hovedelven.
39. Høiforsslet. Kaldes nok slæ’tta.
40. 41. Troaalien. Udt. tro’alta.
Sms. med Elvenavnet Troaaen, af Jjró f., en udhulet Stok, nu Tro f.,
ogsaa om en Vandrende Der findes paa mange Steder i Landet Spor af
dette Elvenavn. Jfr. Tjøtta GN. 79. Elven. S. 275.
42. lleminiugliytten. Udt. hæ’mmingliytta (ogsaa liort diyttö;
ó er vist faktisk her den alm. Endelse for svage Hunkjonsord i best.
Form). — Hemmingshytten 1723.
Herning har været i Brug som Mandsnavn i Nordland i nyere Tid
(Aasen, Navnebog S. 22). Ved 1500 findes det brugt i Gildeskaal (NRJ. III 207).
43. Stormljeld eller Nes. Kaldes nes (som Grændenavn i
nésd). — Stormfield 1661. 1723.
44. Os. Udt. os. — Neder Aa3 1661. Ooss 1723.
*Oss m., Os, Elvemunding.
45. Strand. Udt. strän. — Strand 1610. 1614. 1661. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
