Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
NORDLANDS A MT
Gaardenes Navne: 1. Briksvær. Udt. bli’liJcsvc&re. —
Briekis-wer NRJ. III 210. Brixuer 1567. 1610. 1614. 1661. Brixwær 1723.
*Birgisver?, sms. med Gen. af Mandsnavnet Birgir (PnSt. S. 38).
Den nuv. Form er opstaaet ved en lignende Omsætning som i Briksdal i
Olden af ældre Birgisdalr (BK. 12a); jfr. Breksillan i Fosnes. De to
sidste Navne er dog snarere dannede af byrg i n., en Afledning af borg f.,
i Betydning af en indelukket Dal (se Bd. XV S. 339 og Indl. S. 44). Denne
Forklaring er maaske ogsaa mulig her, forsaavidt byrgi ligesom borg kan
forstaaes om en borgformet Forhoining. En saadan lindes paa det sydligste
af Hovedøen, som forøvrigt har flere isolerede Fjeldknanser.
2. Givær. Udt. ji’vcére. — Gigiævær NgL. IV S. 773 (15de
Aarh.). Giffuer 1610. 1614. Giuer 1661. Givær 1723.
Efter den ældste Skriftform kan det formodes at være opr. Gýgjarver,
af gvgr f., en Jotunkvinde, hvilket Ord ogsaa ellers findes i Stedsnavne; jfr.
Gjøfjeld i Nesodden (Bd. II S. 91) og Jøraas i Skogn (Bd. XV S. 10.’). Været
er en Gruppe Smaaøer langt tilhavs udenfor Briksvær.
3. Beiskoen. Udt. bei’sJcøia. — Bersehon 1610. Beschøen
1661. 1723. Dette og de flg. GN. indtil 8 horer til Helligvær, udt.
héÉlkéére, Hælghawær DN. XIV 27, 1417. i Helghawære DN. V 418,
1430. Helgewer NRJ. III 210. [Heliewer smst. 214;. Helleuer 1567!
1610. Helliuer, Helgeuer 1614. Helleuær 1661.
Beisk- synes ellers ikke at forekomme i Stedsnavne. Det kan her neppe
være andet end Adj. b e i s k r, bidende, bitter, vel gjennem dette Ords Brug
som Mandstilnavn Som saadant findes det oftere brugt i MA. (se K. Rygh
S. 4). — Helligvær er opr. Hel gav er, det hellige Vær; Navnet skriver sig
vel fra Hedendommens Tid og maa ligesom andre lignende Navne betegne et
Forhold til Guder og Gudsdyrkelse.
3.2. Kvinoen. Udt. hvVnøia.
Indeholder sandsynlig den samme Stamme h v i n-, som man har i
Elvenavne (se Lurø ON. 43
3.3. Grytoen. Udt. grg’tøia.
Oen har vel egentlig hedet Gryta ligesom en 0 i Senjen og et Skjær
ved Tjøtta; af grjót n., Sten.
4. Sørvær. Udt. sørrærc. — Soervær 1723.
5. Bronnøeii. Udt. brynnøia. —- Bronoen 1723.
Se Brønnø under Herredsnavnet.
0. Yokkoen. Udt. vä’likøia. — Wogenn 1567? Woeh Oen
1661. Woehøen 1723.
lste Led er maaske Vak n., i Betydning af en Fiskestim, som gaar i
Vandfladen Aasen; jfr. den fra Indherred anførte Form Vaakaa). Isaafald
kan det i Betydning være beslægtet med Dørvær, se Trænen GN. 7.
7. Yctterøcn. Udt. retterøia. — Ytteren (1) 1567. Wetteron
1661. Wetterøen 1723.
Vel af vetr m., Vinter. Navnet maa da betegne en 0, hvor der ogsaa
var faste Beboere om Vinteren, jfr. Vetrhus i Vemundvik og flere Steder paa
Vestlandet (Bd. XV S. 321).
8. Lyngvær. Udt. løngvcére. — Longuer 1661. Longvær
1723.
Se Brønnø GN. 34.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
