Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. I.ODIN
201
9. Rams vik. Udt. ra’mmsrika. — Ramwickenn NRJ. III 212.
Ramsuig 1567. Remsuig, Ramsuig 1610. Ramjiuigen 1661.
Ramsvigen 1723.
Findes paa mange Steder langs Kysten, i dette Amt ogsaa i Øksnes og
i Buksnes, paa hvilket sidste Sted det skrives Rams- allerede i 1425 og 1430.
Desuagtet kunde det vel være sms med Mandsnavnet Rafn; men
sandsynligere er det vel, at 1ste Led ialfald i de fleste Tilfælde er Plantenavnet
Rams, Skovløg, Bjørneløg, som findes i mange, tildels gamle Navne. Det vilde
være lidet rimeligt, at vik saa ofte skulde være sms. med samme Personnavn.
10. Selnes. Udt. s cd Ines. — Selnes NRJ. III 212. Selnes
1567. Selnnes 1610. 1614. Sellneli 1661. Selnes 1723.
Se Lurø GN. 29.
11. Sandeid. Udt. savnet. — Sanded 1610. Sand Eed 1661.
Sandeidet 1723.
12. Kvi. Udt. kvi (ogsaa hørt krig). — Quia, Quienn 1567.
Quie 1610. 1661. Qvie 1723.
*Kvi f., Fold, Indhegning til at samle Kvæget i. Findes som
Gaardnavn ogsaa i Berg Sml. samt ofteie i Formen Kvien; desuden i liere
Sammensætninger, tildels nu i Formen Kve . Den anden Udtaleform Kvig maa
sammen-ligues med Aag = Aa.
13. Sandvik. Udt. sdnnvik,a. — Sanduig 1567. 1610. 1661.
Sandvigen 1723.
14. Klevik. Udt. Ide vika. — Kleuigen 1661. Klevigen 1723.
1ste Led kunde maaske trods Udtalen være kleif f., Kiev;
sandsynligere er det dog klefi ni., Kammer, lidet Indelukke. Navnet betyder
isaa-fald vel en indelukket, liden Vik. Jfr. Brugen af det i Betydning beslægtede
ko fi m. i Stedsnavne, som i Sildkoven, Velfjorden GN. 80, og i Kovabugten,
en Vik med trangt Indlob i Salsvandet i Fosnes.
15. Fenes. Udt. fenes. — Fenne|3 1661. Feenes 1723. —
GN. 9—15 ligger paa Øen Landegode, udt. Idnnego, Landettgode,
Landegode 1610. Landettgode 1614. Landgoede 1661.
* F é n e s, af fé n., Kvæg, og nes n.; betegner vel et Nes, som
hat-været brugt til Havnegang, jt’r. Feøen. Forekommer ogsaa paa et andet Sted
i Herredet (GN. 44). — Ønavnet Landegode er opr. * L a n d i t g ó ö a, det
gode Land. Om Navnet bemerker O. R. i en utrykt Artikel: «Samme Navn
vides to andre Øer i Norge at have t’øit: Svinø, en liden, ensomt liggende,
ubeboet 0 en Mil tilhavs i Søndmøre jfr. Strøm, Søndmøres Beskr. II S. 441),
og den velkjendte Ö Jomfruland udenfor Langesundsfjorden, i MA. kaldet
A u r r, se Fornm. s. IX 39, om hvilken P. Claussøn fortæller, at norske
Søfolk «af nogen Superstitz og Vonne» ikke kaldte den med det allerede da
sædvanlige Navn Jomfruland, naar de var under Seil, før de havde seilet den
forbi. Denne Forklaring er vistnok den rigtige for alle tre Tilfældes
Vedkommende. Det er nok, eller har ialfald været en meget almindelig Overtro
blandt Sømænd og Fiskere, at forskjellige Ting ikke maatte nævnes med sine
sædvanlige Navne, naar de var paa Søen, formodentlig en Levning af hedensk
Tro paa onde Vætter, hvis Magt man haabede at kunne undgaa, hvis man
ikke gjorde dem opmerksomme ved at nævne dem selv eller Gjenstande,
hvoitil deres onde Hensigter knyttede sig, medens man haabede at kunne
formilde dem ved at bruge smigrende Navne istedetfor de egentlige. De tre
Øer ligger alle saaledes i Leden, at de maa have været mere end almindelig
farlige for Kystfarten i ældre Tid. Ved den nordlandske 0 har det Navn,
Sømandsovertroen har givet den, fortrængt det oprindelige, som nu ei længere
kjendes.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
