Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
NORDLANDS A MT
10. Steinsvær. Udt. stei’nsvéére. — Steen,Suer 1661.
Steens-ver 1723.
Maaske sms. med Mandsnavnet S t e i n n. Det er dog ogsaa muligt, at
Iste Led er Steinen som Fjeldnavn; det kan merkes, at en af Smaaoerne
lieder Steinliolmen (jfr. PnSt S. 233 f.)
17. Festvaag. Udt. fæssvåg. — af Festivage AB. 92. af
Ffestewoglia AB. 127 s. Festeuogh 1661. Festvog 1723.
Festivágr, af fest r f., fastgjort Taug, Landtaug, vel ogsaa Havn
(Indl. S. 4 ’J), og våg r ni., Vaag. Navnet maa betegne en Vaag, livor der er
god Adgang til at lægge til med Fartøi, god Havn. Findes ogsaa i Vaagan
og i Gimsø; jfr. Festhælen, Flakstad GN. 14, og det i Lodingen ligesom i Nes
i Fosen forekommende Djupfest samt Tørfest i Vestby (Bd. II S. 10).
17,2. Fiiikoniieset. Udt.fi’nnkånnése. Efter en Nutji’tmhlnna.
Jfr. Nesne GN. 95.
18. Stordalen. Udt. stö"rdalen.
19. Steigtinden. Udt. stei’tinn, kaldes ogsaa pünn tinn.
Egentlig Fjeldnavn; ogsaa Navn paa en Tinde paa Engeløen ved Steigen.
Se Steigen (!N. 77. Jfr. ogsaa Melø GN. 4 og Giideskaal GN. 44.
20. Mjelde. Udt. mjœU’. — af Mioldom AB 92. af Mieldom
AB. 127 s. Mielle OE. 19. Mielde 1567. 1610. 1614. Mielle 1661.
Mielde 1723.
Dette Navn findes ogsaa i Haus (i M i a 1 ð a BK. 63 a), i Lærdal (i
Mialdum BK. 43 b 44 a, i Mi ol dum BK. 44 b. 45 a, i Steigen og i
Tromsøsundet og i Formen Mjt-ld i Indre Holmedal. I 1611 nævnes ogsaa
en Gaard Mjelde i Jostedalen, hvorefter den nuv. Gaard Mjelvær maa have
sit Navn. Den Stamme mj a 1 d-, som man har i disse Navne, finder man
sms. med -vin i Milli i Eidsvold (i Mildini BB. 220. 431) og i Milde i
Fane, og sms. med heim r i Mjeldeim i Haus (Miældeim DN. XII 200 ;
fremdeles i Sammensætningerne Mjeldelien i Lavik og Mellesdal i Bruvik
Mieldis- 1610. Navnet er vel sproglig beslægtet med m j o 1 n., Mel, men
forskjelligt i Betydning. Med Hensyn til denne kan man vel helst tænke paa
Slagtskab med det at Aasen anførte Mjele ni., tør Saudjoid. Fjernere
beslægtede kan Navne være som Mjølva i Grytten, Mjelve i Bolsø, Mjele i
Dverberg og mulig ogsaa Melø. Jfr. Bd. II S. 383 og 326 og ovfr. S. 173
under Melø. S. B. anser Stammen mjald- fra Formens Side nærmest
beslægtet med Adj. m i 1 d r, af Stammen sm ei dia-, hvilket nu kan betyde:
blid, behagelig, ikke skarp, f. Ex. om Luft (Aasen); han antager det for
muligt ved Stedsnavne, som indeholder Stammen mjald-, at tænke paa
denne Betydning.
21. Mulstranden. Udt. mulstranna.—Mulstrand 1567.1610.
Mullestrand 1614. Mulstrand 1661. 1723"
*Múlas trond, af múli m., beit, bredt afsluttende Nes (Indl. S. 68),
og s t r o n d f., Strand. Maa betegne en Gaard i Nærheden af et
saadant Nes.
22. Yalvik. Udt. vahilça. — af Valavik AIS. 92. Valuick
NRJ. III 211. Valwiick OE. 19. Waluig, Woluigli 1567. Waluigen
1610. Walluigen 1614. Waluigen 1661. Walvigen 1723.
Valavik, hvori 1ste Led vel er Gen. Flt. af v a 1 r ni., Falk, jfr. Kam vik
(Ravnvik).
23. Skau. Udt. skau. — Skuffwe, Skwffue NRJ. III 211.
Skouue, Schouue 1567. Skoue 1610. Skouffue 1614. Sehoufue 1661.
Seliaug 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
