Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. BODIN
Samme Navn har inan i Leikanger (i Skaufi BK. 4’J a,, paa Ytterøen
Caf Skawfuom Ali. 24) og i Værø. I Flertalsformen Skanan findes det i
Rennebu og i Børseskogn (af Skau fu om AB 56), og i Formen Skaue i
Lindaas (af f S k a w f f w a r DN. Nil 202;. Desuden findes Stammen i flere
Sammensætninger. Navnets opr. Form er S k a u f eller Flt. S k a u f a r. Det
maa staa i Forbindelse med s kau f n., som findes brugt om Rævens buskede
Hale (hvoraf skaufhali, Buskhale, spøgende Navn paa Ræven); i
Angelsachsisk bruges det tilsvarende scéaf om et Kornbaand. Stammens
Grund-betydning maa derfor være: noget busket, en Bundt af Haar, Straa eller lign.
I Stedsnavne kan man maaske tænke sig, at det har været brugt oui et
Skog-snar, et tæt bevoxet Sted. Se Thj. VSS. 1882 S. 43.
24. Klogstad. Udt. Møklcsta. — Klostad NRJ. Ill 208.
Kløck-stad, Klogsted smst. 211. Klogstad, Clagstad 1567. Klogstad 1610.
1614. 1661. 1723.
Enestaaende Navn. Det kunde formelt være opr. * K 1 e p p s s t a ð i r,
sms. med Mandsnavnet Kleppr (allerede i MA. ofte skrevet Klepstaöir),
da p foran s ofte i Stedsnavne gaar over til k. Dette er dog vel her mindre
sandsynligt, da man i Gimsø og i Borge har Formen Klepstad, udt. Klæftsta
eller Kløftsta. En anden Mulighed er, at det er opr. *Kleggjastaðir,
af kl egg i m., Brems, der ligesom kleggr findes brugt som
Mands-tilnavn.
25. Skjelstad. Udt. sjælsta. — Schelistad, Seheliistad 1567.
Skielstad 1610. 1614. Schielsta 1661. Schielstad 1723.
Skjelstad findes ogsaa i Aasen og i Verran, hvor det ligesom Skjølstad
i Hegre synes at indeholde et Elvenavn Skjøl (se Elven. S. 222, Bd. XV
S. 11) samt i Ogndalen, hvor det udtales ligesom her og Bd XV S. 222
formodesat være opr. * S k j a 1 g s s t a ð i r, sms. med Mandsnavnet Skjalgr
(jfr. 1’nSt. S. 222;. Samme Oprindelse kan det vel ogsaa have her. Jfr.
Steigen GN. 8.
2(>. Myklebostad. Udt. mekkelbósst. — af Myklabolstad AB.
92. DN. V 418, 1430. Mocklebosted NRJ. III 211. Mvklebostad
OE. 19. JVIecklebostad, Maglebostad 1567. Mockelbostad 1610. 1614.
1661. Møchelboestad 1723.
Se Tjøtta GN. 81.
2(>, (>. Trenga. Udt. træ’mia.
Trengen tindes paa nogle Steder som Gaardnavn, saaledes i Sandsvær,
hvor det DN. VII 349, 1407 skrives I» r en gen i Dat. Det maa være en
Sideform tilOrdet þrong f., i Betydningen Tianghed, trangt Sted, Snevring.
27. Yaagøen. Udt. vagøia. — Vagoenn 1567. Wogoen 1610.
Waagoen 1614. Wogøen 1661. Waagøen 1723.
Navnet findes ogsaa i Fræneu og i Frøien. Maa betegne en 0, hvori
en Vaag skjærer ind; saaledes enstydig med Vaagsoen i Stoksund og nogle
flere Steder.
28. Løp. Udt. hyp. — Lop, Lope, Lopa 1567. Lob 1610.
Loeb 1614. 1661. Lob 1723.
I denne Form findes Navnet nok kun her. Det kan maaske være det
samme som Laup i Stod og tidligere i Stjørdalen, som vel snarest betyder
Jordfald, Skred. Det er dog vel efter Udt. og de ældre Skriftformer troligere,
at vi her har det afledede Løypa f. eller Løype n. med afslidt Endevokal,
sandsynlig med samme Betydning. Forresten forekommer Løpen og Laupen
oftere som Fjeldnavn, af 1 a n p r m., Løb, Tine. Se om alle disse Former
lndl. S. 64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
