Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. I.ODIN
205
Det hyppige Gaardnavn Alstad har ikke altid samme Oprindelse. Ofte
er det opr. Q 1 v i a s t a ð i r, sms. med Mandsnavnet Q 1 v i r. At dette ikke
kan være den gamle Form her, synes at fremgaa baade af, at det ikke udtales
med «tykt» 1, og endnu mere af de ældre Skriftformer. Det er her sandsynlig
opr. *AtIastaöir, sms. med Mandsnavnet At li (PnSt. S. 21;.
4-0. Jensvoll!. Udt. jænnsvåll. — Hielsuoller AB. 92.
[Jenß-uold 1548], Ibensuold 1567. .Jennsnoldt 1590. 1614. Jennswold
1661. Jenswold 1723 (siges der at have været Fogedgaard siden
1606). En Aa jænælva sagdes at lobe gjennem Gaarden.
*Hj a 1 m s v o 11 r, sms. enten med Mandsnavnet Hjalmr (PnSt. S. 132)
eller med hjalmr rn., enten i dette Ords Betydning af en Bjerghøide eller
i Betydningen Ståk (af Hø, Halm osv., se Indl. S. 55). Den sidste Forklaring
kunde synes den rimeligste, saa at Navnet i Betydning faldt sammen
med Staksvold i Lødingen. Imidlertid volder det opgivne Elvenavn
Vanskelighed. Der har været et Elvenavn Hj al m eller Hj al m a se Elven. S. 102,
jfr. Mo GN. 11), og dette kunde nok nu være blevet til Jæn-. Men en
Sammensætning dermed maatte blive * H j o lm u v o 11 r eller
*IIjalmar-v o 1 1 r, og Gaardnavnet kan ikke være fremgaaet deraf. En Forbindelse synes
der dog at maatte være mellem Navnene. Den eneste Maade, hvorpaa denne
synes mig at kunne forklares, er, at der til Grund for begge ligger hjalmr
som Navn paa en Høide, hvoraf Elvenavuet er opstaaet ved Afledning,
Gaardnavnet ved Sammensætning. Jfr. det formodede Elvenavn Kolla, Bindalen
GN. 41.
41. Hunstad. Udt. hö’nnsta. — af Hunastadhom AB. 93.
Hognestad OE. 19. Honestad 1567. Hundstad 1610. 1614. 1661.
Hunstad 1723.
Húnastaðir, sms. med Mandsnavnet H ú n i, en Sideform til Hunn
(PnSt. S. 136).
42. Mørkved. Udt. mørJcvé. — Mordlwed NRJ. Ill 210.
Morquitt, MørquM 1567. Mørckued 1610. Morkquid 1614. Morchued
1661. Mørch ved 1723.
* M y r k v i ð r, den mørke Skov. Samme Navn findes i Askim, i Furnes
og i Hølandet Namd. Om Morkved i Beitstaden er det samme, kau være
tvivlsomt, se Bd. XV S. 242.
42, G. Tverlioltan. Udt. tererhåttan.
42, 7. Kringlen. Udt. kri ngla (svage Hunkjonsord ender vist
lier i Virkeligheden paa ó, skjønt tildels a er opgivet).
Se Gildeskaal GN. 79, 3.
43. Bertnes. Udt. b&rtnes. — Bertnes NRJ. III 212.
[Berth-nes 1548,. Bortnes, Bartnes 1567. Bierttnis 1590. Bertnes 1610.
1614. 1661. Bertness 1723.
*Berknnes. Samme Navn er Bartnes i Inderøen i Bærknese
1345, Ber knes AB. 8, men Bertnes fra 1520 af) og i Beitstaden; i disse er
e gaaet over til a som saa ofte foran r med etterfølgende Konsonant. Samme
lste Led har man ogsaa i Bertnem i Overhallen. Dette lste Led Be i
kuer antagelig en Sideform til Burkn, Burkne, som endnu bruges i
Bygde-maaiene og i nyere Islandsk i Betydningen Bregne. At Ordet har været brugt
i samme Betydning i det gamle Sprog, bestyrkes ved, at der findes gamle
Stedsnavne, dannede af b u r k n (som Bortn i Flaa, Bortne i Selje og Bortnem
i Holmedal). Vokalen e i Formen Berkn- har Analogi i den danske Form
Bregne og den svenske Briiken. I Nutidsformen er desuden ved en meget
almindelig Lvdovergang k n blevet til tn, ligesom f. Ex. Bjartnes, Bjertnes
er opstaaet af Bj ar knes. Se Thj. VSS. 1882 S. 33, jfr. Bd. XV S.’l98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
