Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SKJERSTAD
217
Sidste Led er bæl i n., Opholdssted, Bolig (Indl. S. 46). Med Støtte i
den ældste Skriftform kunde maa formode, at Iste Led er Mandsnavnet
Kári; men der haves neppe noget sikkert Exempel paa, at Navne, som
indeholder dette Forled, nu har a i Iste Stavelse (jfr. PnSt. S. 157, hvor Karstad
i Førde under Tvivl henføres til Mandsnavnet K á r r). Snarere kunde man
tænke paa Kvindenavnet, K a t r i n, ligesom i Kartveit i Manger, Karinetwet
1520. Det bliver dog ogsaa usikkert. Man kunde videre sammenligne med
det uforklarede Karrestad i Berg Sml. (Bd. I S. 222).
15. 16. Midtodegaarden. Kaldes ncr-væ ssvattne. —•
Ødegaard 1610. Med Ødegaarden i WeStuatten 1661. Met Ødegaard
eller Nedre Westwatten 1723.
Se flg. GN.
17. Yestvatnet. Kaldes ø’ver-rressrattna. —Westwattnit 1610.
Øfre Westwatten 1723.
Ligger ved et lidet Vand, der gjennemstrømmes af en Aa, som falder ud i
Bunden af Misværfjorden. Navnet betyder mulig lier: Gaarden paa Vestsiden
af Vandet. Jfr. Bronnø GN 70.
18. 19. Vesterlien. Udt. ræ’sslerUa.
18, 1. Kjoltan. Udt. Ic-aljan.
Et enestaaende Navn, om hvilket jeg ikke kan give nogen Oplysning.
18,3. Fiiivadlien. Udt. ft’nnvalía.
Iste Led er Finvad, af vað n., Vadesled. Jfr. Lapvamoen, Mo GN. 39.
20. Bjornlien. Udt. bjø’nnlia.
21. Kaasmovolden. Udt. Jcasmåvållm (ogsaa hort MV.
Skreves før Kaasmo; maaske opkaldt efter Kaasmo, GN. 62, som ligger
langt herfra paa den anden Side af Skjerstadfjorden.
22. Kaasmolien. Udt. kasmölia.
23. Brekke. Udt. br ækle. — Brécke 1610. 1614. 1661.
Breche 1723.
«Brekka f., Bakke (Indl. S. 45).
24. Stolpe. Udt sicélp . — Stolpe 1661. 1723.
Der er Tegn til, at s t o 1 p i m. har været brugt som Fjeldnavn paa
samme Maade, som det i Betydning beslægtede stafr saa ofte bruges som
saadant. Af denne Brug maa vel ogsaa Ordets Brug i Gaardnavne forklares,
saaledes udentvivl i Stolpnes i Hevne Bd. XIV S. 83).
25. Skar. Udi. slcör. — Skar 1614. Schar Ødegaard 1661. 1723.
* S k a r ö n., Skar, Indsænkning mellem Høider.
2(5. 27. Misvær. Udt. mø’ssvær. — Mesfiordenn NRJ. 111
208. Meiszeliordh OE. 19. Messfiord, Meßuerd, Mesuerd, Mesuer
1567. Misuerd 1610. Misuer 1614. Mi,3uer, Mijüuer Øffuergaard
1661. Mis w ær nedre med Miswærdahl og Breche Ødeslettcn, Store
Misvær Ølregaard 1723.
*Meisfjqrör, samme Navn som Meisfjorden i Alstahaug og
Mes-fjorden i Vestnes, se Alstahaug GN. 44. Der gives flere Exempler paa, at
-f j o r ð r efter et foregaaende s nu er blevet til vær, saaledes Tysvær i
Ryfylke af T e i t s f j o r ð r, Bringsvær i Nedenes af Brim sfj or ör og udentvivl
ogsaa Vallesvær i Høvaag i Nedenes (se N. Fjordn. S. 75). Gaarden ligger
ved Bunden af Fjorden, som nu kaldes Misværtjordeu og er en temmelig
kroget Fjordarm, som gaar ind mod Syd fra Skjerstadfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
