Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
NORDLANDS A MT
ligge nær at Uenke paa en Forbindelse med Søyla t’., Dynd, Madder, ogsaa
brugt om en grund, tildels at Søen overskyllet Vik (se Aasen); men den
opgivne Udtaleform er vanskelig at forlige med denne Forklaring. Paa Elvenavnet
Sølna, som tindes p aa 2 Steiler i Østerdalen (Elven. S. 262’, tor man
neppe tænke.
87. Storvik. Uclt. slo’r vika.
88. Sjonstaa. Udt. sju nståfj (ogsaa hort -cuja . — Schiønstue
1723.
Har Fonn som et med -aa sms. Elvenavn og er opført som saadant,
Elven. S. 213. Som saadant s v nes det dog noget besynderligt. Det
forekommer mig muligt, at der i Nåtidsformen foreligger en Omtydning af et
oprindeligt Navn, saa meget mere, som det af O. R.s Optegnelser sees, at der
har været Vaklen i Opgiverne om Udt., idet en enkelt bar opgivet Sjonstaa,
Dat. -staaen. Jeg formoder, at vi i dette Navn liar Ordet Skinstode n., Sted,
hvor Kjør søger Skjul i Sominervatmen, eller hvor de finder Anledning til at
værge sig l’or Bremserne, saasom i en stor Skygge eller en Grunding i Vandet
Aasen . Ifølge Ross forekommer Ordet ogsaa som Hunkjønsord og i Formen
Skinstod aabent <> . Som Gaardnavn har man det i Skjenstoen i Lom Bd.
IV, 1 S. 03 . Hvis det virkelig er en Sammensætning med -aa, hvilket kan
støttes noget ved GN. !)0, kunde det vel være muligt, at det er en Forkortning
for Skinstode aa.
S!). Stormo. Udt. stå’i’moen.
1)0. Sjoiistaadalen. Kaldes fjé’lle.
1)1. Tveraamoen. Udt. tcœ’rdmóen.
1)2. Eldlutsmark. Kaldes naHyu.
Det første Navn er dannet af eldhús n., Hus, hvori der ildes. Eld
husdalen findes som Gaardnavn i Bjelland. Daglignavnet er n a k k i ni.,
Nakke, som er kommet ind i Gaardnavne gjennem dets Anvendelse som
Fjelduavn Indl. S G8).
!):{. Laksaa sondre. Udt. hi’ksag. — Laxaae 1723.
Se Gilde-kaal GN. 1G.
1)4. Laksaa nordre. Skal kaldes tw rdalen. — Nord Laxaae
nylig ryddet 1723.
1)0. Laksaaniark. Kaldes skö’nés.
Daglignavnet er afslidt for Skognes, jfr. Skomo i Overhallen og Skotrøen
paa Uere Steder i Indherred Ild. XV S. 07. 315 .
90. Stifjeldet. Kaldes sti’en, Dat. sti’a.
Jfr. Nesne GN. 43. Her er Stigen maaske egentlig Fjeldnavn; som
saadant Jiudes Stigen brugt i Kolvereid.
97. Gjeitigani. Udt. jce’mmfjamm. — Giögam, Girngam 1567.
Giembgamb, Girnbgamb 1610. Gimgatn 1614. Giemgamb 1661.
Girngam 1723.
Sidste Led er udentvivl Gamme m.. Jordhytte, lste Led kunde mulig
hænge sammen med Gim m , Dam]) Uddunstning (Aasen og Ross). Der er
et svensk Elvenavn Gimiien, og en Stamme Gim- synes ogsaa at forekomme
i nogle Gaardnavne ("jfr. Elven. S. 72). Lapperne kalder Gaarden Jemgabmo
(Qvigstad, Lehnu orter S. 201).
98. Os. Udt. os. - Ous 1610. 1614. Aas 1661. Ooss 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
