Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. SALTDALEN
229
ruan har i setberg, et Bjerg, der udmerker sig ved Sænkninger eller
Fordybninger. Ligger temmelig langt fra GN. 3.
3. Langset. Udt. langsét. — Langesetter NRJ. III 208.
Langsetter 1567. Langsett 1610.’ 1614. 1661. Langset 1723.
Navnet er temmelig hyppigt. Ialfald undertiden er det vel at aflede af
sæt r n., Sæter, og at forstaa om en langt fra Gaarden liggende Sæter. Jfr.
Langstøl m., Sæterplads i en langtfraliggende Græsgang, modsat Heimstøl
(Aasen).
4. 5. Soksenvik. Udt. sakksenvi/ga. — af Saxnouik AB. 92.
Saxeuiick OE. 19. Saxneuig, Saxneuigh 1567. Saxenuigen 1610.
Saxenuig 1614. Ytter Saxenuigh, Inder Saxenuigh 1661. Yttre
Saxen-vigen, Indre Saxenvigen 1723 (kaldes nu «ytre» og «indre», i Matr.
«vestre» og «østre»),
Soxnuvik, sms. med et Elvenavn *Saxna, som ogsaa synes at være
det opr. Navn paa Sakselven i Salen i Fosnes, da en ved den liggende Gaard
i AB. kaldes Saxneid. Det maa være en Afledning med -n af
Elvenavn-stammen sax- (Elven. S. 205 og 331).
6. Botn. Udt. høttn. — Bottenn 1610. Baattenn 1614. Botten
1661. 1723.
’Botn m., om Enden af en Fjord eller Indsø og en ved en saadan
liggende Gaard (Indl. S. 45). Ligger nær den inderste Ende af den til
Saltdalen indgaaende Fjord.
7. Botnvatnet. Udt. bø’ttnrattne.
Ligger ved et Vand i en ved Botn udmundende Dal.
8. Saltnes. Udt. sa ltnes. — Salthisnes 1567. Saltisnes 1610.
Saktnes 1614. Saltene^ 1661. Saltesnes med Spot 1723.
* S a 1 p t a r n e s, af et Elvenavn * S a 1 p t eller * S o 1 p t. Af de to
ældste Skriftformer kunde man ledes til at antage opr. *Salptisnes, sms.
med Gen. af et Fjordnavn * S a 1 p t i r. Disse Former maa dog vist indeholde
en Misforstaaelse. Thi man har mange Navne, dannede af et Fjordnavn og
-nes, paa Gaarde, som ligger ved Fjordes Munding, men neppe Exempler paa
saaledes dannede Navne paa Gaarde ved en Fjords Bund ved en der
udfaldende Elv, hvor de heller ikke synes at høre hjemme; thi her er det
Elven, som danner Neset. Hvis *Salptisnes havde været opr., vilde
desuden s nu neppe være bortfaldt. — Om det i 1723 nævnte Spot (maaske
feilskrevet) kan jeg intet oplyse.
9. Os. Udt. os. — aff Ose j Saltedalane AB. 128 s. 0e,3
1567. Ous 1610. Oes 1614. Ou,3 1661. Ooss 1723.
Oss ni., Os, Munding. Ligger nær en Tverelvs Udløb i Hovedelven.
10. Nestby. Udt. nce’ssbý. — af Nædzstabø AB. 93 (urigtig
trvkt -boin). aff Nestebv AB.’l28 s. Nestebv OE. 18. Nesteby
1567. 1610. 1614. 1661.’ Næstebye 1723.
N ez tib oe r, den nederste Gaard eller mulig: nederste Gaard Bø. Det
er klart, at GN. 10 12 er Dele af en gammel samlet Gaard. Denne kan
have havt Navnet Bær; men det er ogsaa muligt, at den har havt et Navn,
som er gaaet tabt ved dens Deling, og at b oe r kun er brugt om
Parterne. Jfr. Sundby og Melby i Værdalen, som antages at være Dele af
en gammel Gaard Re (se Bd. XV S. 133). Om bær og bvr se Indl.
S. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
