Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
NORDLANDS A MT
11. Meby. Udt. mé’bi) (ogsaa hort mý’rfdbij og mý’Ubý). —
af Midbør(l) AH. 93. aff Midhby AB. 128 s." Mitbv NRJ.’lII 209.
Medby, Midbye 1567. Midby 1610. 1614. Medbye 1661. 1723.
M i ð b æ r, den midterste Gaard eller den midterste Gaard Bø. Udtalen
Myllby maa forklares efter den ikke sjelden forekommende Overgang af ö til
11 foran en Konsonant. Jfr. Bodin GN. 74.
12. Sundby. Udt. sý’nnbý. — Sundbi 1567. Sundby 1610.
Zunndby 1614. Sundbye 166L 1723.
* S u n n b æ r, den sydlige Gaard eller den sydligste Gaard Bø.
13. Lien. Udt. U’a. — Ljenn 1661. Lien 1723.
14. Langvad. Udt. langvä. — af Langawage AB. 92. aff
Langewoga AB. 128 s. Langua 1661. Langli vad 1723.
Der kan efter Forbindelsen ikke være nogen Tvivl om, at Navnet i AB.
sigter til denne Gaard; men det er dog ikke muligt, at den kan liave hedet
Langivágr. Vistnok finder man nemlig v ågr som 2det Led afslidt ikke
alene til vaa, men ogsaa enkeltvis til va; men Exempler derpaa kan kun
paavises fra den sydvestlige Del af Landet. Dertil kommer, at Gaarden ligger
et godt Stykke oppe i Elvedalen, hvor et Navn paa -vågr ikke kan passe.
Man maa derfor vist antage, at -w a g e i AB. er Skrivfeil for -vvade, og at
denne har medført en feilagtig Form ogsaa i den senere Tilføielse i Jorde
bogen. Efter S. I!, kan Skrivemaaden -wage i AB. mulig være en
Misforstaaelse af en dengang brugt Udtale -vaje, som var opstaaet af -v a ö’e. *
Langa-vaö, af vaö n., Vadested, maa betegne det samme som det hyppigere Breiða
vaü, et Vadested, hvor Elven er bred, og det derfor er langt at vade.
15. Brenne. Udt. brænn’. •— Brendenn 1567. Brennde 1610.
1614. Brenne 1661. Brende "l723.
* B r e n n a f., Brænding, i Stedsnavne om Jord, som er ryddet ved
Brænding (Indl. S. 45). rdtaleformen er vel egentlig Dativ.
10. 17. Drageid. Udt. dra gi. — af Draga eide AB. 93. aff
Dragheidh AB. 128 s. Draged, Drageijd, Offre Drageid 1567. Draged
1610. Drageidt 1614. Nere Drag Eid, Offuer Drag Eid 1661.
Drageid, Ofre Drageide 1723.
Drageið (Dragaei ö?), af drag n., Dragning, og e i ð n , som ikke
alene bruges om et Eid i alm. Betydning, men ogsaa om en Strækning, livor
man er nødt til at forlade Vandveien og tage over Laud, f. Ex. paa Grund
af Fosser (se Indl. S. 47 og 48). Ogsaa her maa Navnet være begrundet i
Fosser i Elven, ved hvilken Gaarden ligger.
18. Fiskvaagnes. Kaldes nes. — Fischeuognes 1610. 1611.
Fisclnvoghnejj 1661. Fischevognes 1723.
Sins. med GN. 43, under hvilken Gaard denne maaske engang har
ligget.
10. Kvæl. Udt. kvæl — Querleff, Querloff 1567. Ouerell
1610. 1614. Querl 1661. Qværl 1723.
Se Beieren GN. 11.
20. Rokland. Udt. rakklan.n. — Rogland 1610. 1614.
Roc-h-land 1661.
Der kan ikke siges noget sikkert om Betydningen af dette Navn, som
kun forekommer her, naar man ikke kjender det i en middelaldersk Form.
Man har Rokk i Stedsnavne af meget forskjellig Oprindelse; saaledes Rokken
som Fjeldnavn og Rokka som Elvenavn (se Elven. S. 195). Her kunde man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
