Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 í-1-
NORDLANDS A .MT
13. Xøtiies. Udt. nö’tnés. ■—■ Notnes med Lomeriord 172.’!.
Da Navriet antagelig ikke er særdeles gammelt, kunde det formodes at
være = det ofte forekommende N a u t n e s, som er dannet af n a u t n.,
Kvæg, idet Udt. som ofte kunde antages paaviiket af Skriftformen. Ellers
kunde det ogsaa være samme Navn som Notenes i Hof .Ib., som 1366 skrives
N e y t a n e s og i RB. N ø y t i n e s, og vel er sms. med n ø y t i n. = n a u t.
Betydningen bliver i begge Tilfælde den samme, idet det betegner et Nes,
som har været brugt til Havnegang for Kvæg.
11. 15. Hjorsvik. Udt. hjú’rsrika (de to Gaarde kaldes Store
og Lille B.»). —• Biornßuig 11561. Biørsvig 1723.
Mulig opr. *Bjórsvík, sms. med Mandsnavnet Bjor r eller med
bjor r m., Bæver, som flere Gange i MA. findes brugt som Tilnavn. Se
PnSt. S. 40. Det kan ihvertfald ikke være Bjøinsvik, jfr. Sørfolden GN. 6.
16. 17. llopcn. Udt. ho’pen Gaardene kaldes «’Ovre- og
«Nedre H. ). — Lille og Store Hopen 1723.
Af h ó pr m., liden Bugt, helst en indelukket (Indl. S. 57).
IS. Vatnet. Kaldes hö’pvattne. — W’atne 1723.
Li ger ved et lidet Vand indenfor Hopen.
11). A’atnøren. Skal i daglig Tale ogsaa kaldes hö’pvattm.
Sidste Led er øyr r f., Ore, Banke, oplagt af Vand.
20. Aanderbakken. Udt. a’ nve i-bakken. — Aanderbach 1723.
lste Led er vel Aander, Onder f., et Slags Ski, oldn. o u d u r r (se
Aasen).
21. Salhus. Udt. sä’lhvts. — Sahlhuus 1723.
* S ;i 1 u h ú s, se Bronnø GN. 105. Navnet synes her lidet begiundet,
da der neppe kan have gaaet nogen gammel Færdselsvei forbi Gaarden. Man
kunde derfor formode, at den er opkaldt efter Gaarden i Bronnø.
22. Kuvik. Kaldes ogsaa sä’lhüs. — Kuvigen 1723.
23. Morsvik. Udt. mø’rfåvifea ogsaa hort ma rvs-;. — Yttre
og Indre Mørchesvig 1723.
Der er vel Grund til at tro, at Skriftformen Mørchesvig er en rigtig
Gjengivelse af en oprindeligere Form af Navnet. Isaafald kunde man gjette,
at lste Led indeholder et ældre Navn paa Mørsvikfjorden, en mod S.O. ind
gaaende Arm af Nordfoldenfjorden. Man kunde vel tænke sig et Fjordnavn
* M y r k i r eller * M y r k v i r, af Adj. m y r k r, mørk, ligesom man har Elve
navne af denne Stamme Elven. S. 169 og 327); jfr. ogsaa det svenske Sønavn
Morken. Det vilde i Betydning staa i Modsætning til Fjordnavnet * L v s i r,
medens man fra Betydningens Side vilde have Analogier i Navnene Murke
vaag i Strandebarm og Mørkevik i Saunikedal. Det kan ogsaa merkes, at
efter Munchs Kart heder et Vand ovenfor Gaarden Mørkvand. Dette kan
ogsaa tyde paa, at der her som ofte har været et Fjordnavn og et Elvenavn
af samme Stamme.
21. Morsry. Kaldes mø’rrsvikvattne.
Med Hensyn til sidste Led, -ry, se Sørfolden GN. 76.
25. Elenjorden. l’aastodes mest kaldet mø’ r r svika.
Sms. med Kvindenavnet Elen, Ellen, som ogsaa i den nyeste Tid har
vieret brugt nordenfjelds, egentlig en Forvanskning af Helena se Aasen,
Navnebog S. 80).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
