- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 16. Nordlands amt /
277

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27. TYSFJORD EX

277

17. Hundholmen. Udt. liHVjuhdlmen. — Næss eller
Rundholmen 1723.

.Jfr. Bodin under «Forsvundne Navne».

18. Fredagsvik. Udt. fré’äagstika. — Fredagsvig 1723.

Fredagsvik findes ogsaa som Gaardnavn i Froieu, jfr. Langfredagsneset
i Meråker. Der findes ellers en Mængde Stedsnavne, som er dannede af
Ugedags- eller Festdagsnavne. Bd. 11 S. 280 findes de kjendte af disse
opregnede, og der fremsættes her den Formodning, at de ialfald tildels er at
forklare saaledes, at man i Raadvildhed om et passende Navn har grebet til
den Udvei at danne det af den Dags Navn, paa hvilken Navnet blev giver.
Alle disse Navne maa være af sen Oprindelse.

19. Kjobsvik. Udt. kj’ssvíka. — Kiobßuich Í661. Kiohsvig
1723.

Det synes tvivlsomt, om Skriftformerne i dette Navn og det Hg. kan
være rigtige, da det er lidet rimeligt, at Udtaleformen kunde opstaa deraf.
Hvis de er rigtige, maa lste Led vel være Kjop = Kaup, Kjob, Handel.

20. 22. Kjobsnes nedre og mellem. Udt. ký’ssnes. — Indre
og Yttre Kiobsnes 1723.

21. Kjobsneshaugen. Kaldes hau’en.

23. Kjobsnes ovre. Skal kaldes hœ’ssne-s\ — Er nu
Præstegaard.

24. Kikvik. Udt. ki’klaika. — Kichvig med Elfvenæs 1723.

Iste Led hænger mulig sammen med kika, efter Aasen i Nordland udt.

kikka, vride, forvride, jfr. keika, boie tilbage, forvride. Navnet kunde have
Hensyn til en eiendommelig Boiuing af Viken. Der findes ellers en Stamme
k i k-, hvoraf endel meget gamle Navne er dannede, hvis Betydning ikke er
forklaret. Se Bd. IV, 1 S. 39 og Elven. S. 120.

2"). Strømsnes. Kaldes strø’mmen (ogsaa hort straumen . —
Strømsnes 1723.

20. Strømmen. Udt. strø’mmen (ogsaa hort straumen .

27. Tenstranden. Udt. tænnstranna.

Iste Led er vel Fuglenavnet Terna.

28. Bugten. Udt. hó’kkta.

29. Grundvoldfjord. Kaldes sø’rfjóren.

30. Grundvold. Udt. grunnråUj.

Betyder maaske en Vold med tyndt Jordlag. Stedet staar ikke i nogen
lokal Forbindelse med GN. 43.

31. Hestvik. Udt. hce’ssvíka.

Se Vega GN. 15.

32. Nes. Udt. næ.ss. — Næji 1661. Næs 1723.

33. Storaa.. Udt. sto rå. — Storaae med Bierchenæs 1723.

34. Bjerknes. Udt. bjce rtnces.se. — Bierchenæs 1723.

Navnet Bjerknes, dannet af Trænavnet bjork, er nu i Regelen i Udt.

blevet til Bjertnes og skrives ogsaa ofte saaledes, idet kn ved en meget
almindelig Overgang bliver til tn efter et foregaaende r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/16/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free