Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 IH
NORDLANDS AMT
35. 3G. Tørnes. Udt. tø’mes. — Yttre og Indre Tornes 172:-!.
Lste Led er vel Adj. tun-, oldn. |i u r r, tor.
37. Klubvik. Udt. khYbhnka.
Findes ogsaa i Ankenes og i Vaagan. Det maa alledes af Klubben i
detle Ords hyppige lir ug som Fjeldnavn. Jfr. Vefsen GN. 91,3.
3S. .Hundfjord. Udt. mannfjörcn
Manden er særdeles hyppig brugt i Fjeldnavne, især i snig. Navne.
Blandt de mange saadanne Navne i Nordland kan nævnes Fjordmanden paa
Ostvaagøen. Jeg formoder, at lste Led i dette Gaardnavn ogsaa er Navnet
paa et Fjeld i Nærheden af Fjorden.
39. Kjaarnes. Udt. karmes. — Kiorsnes, Kiornes 1723.
I denne Form et enestaaende Navn; mulig en Udtaleform for Kjør-.
Navne, som begynder med Kjør-, kan indeholde meget forskjellige Stammer.
Det er derfor ikke muligt at sige noget sikkert om dette Navns Oprindelse,
naar man ikke har Veiledning i nogen gammel Form.
40. Kjær ostre. Udt. herr. — Indre Kier 1723. Se GN. (il.
Af k j arr n., Krat, især paa fugtig, myret Grund, kratbevoxet Myr.
Har som Stedsnavn ofte nu lang Vokal (Indl. S. 60..
41. Losvik. Udt. td’ssvika. — Losvig 1723.
Det er tænkeligt, at lste Led kan være Gen. af det under Hammero
GN. 21 omtalte I á t r. Men noget sikkert kan ikke siges om Navnets
Betydning.
42. Kaana. Udt. ra na. — Ronnen eller Lille Wiig 1723.
Findes som Gaardnavn i dette Amt ogsaa i Evenes, men ogsaa længere
Syd i Landet, navnlig flere Gange i Nedenes Amt. Desuden tindes det brugt
som Navn paa Holmer og smaa Øer og i Fjeldnavne, saaledes i Hograana i
Næro og i Kolvereid. Det er dog vel ikke overalt samme Ord. Tildels kan
det vel være det af Aasen fra Nordland anførte Haan f., Mudder. Dynd, Sole.
I andre Tilfælde kan det være run f., smal, stille Strøm mellem to Søer,
ogsaa en Banke mellem to Soer, nu dels Ron, dels Raan (se Ross under
Run,, Tildels kan det maaske, især i Fjeldnavne, hænge sammen mad ru ni
’h ru ni) m., Nedstyrtning, og hentyde til Jordfald eller Skred se Bd. 1
S. 118 om Raanaas i Eidsberg). Her er det mulig egentlig Elvenavn (se
Elven. S. 184 og er vel da at henføre til run f.
43. (jruudfjord. Udt. grú’nnfjóren.
1 Den grunde Fjord». Findes ogsaa i Hadsel i Formen Grundfør, a f
Grunnafyrde AB., ogsaa der egentlig Navn paa en Fjord, som er
ualmindelig grund. Grunnifjorðr tindes ogsaa paa Island Kålund I S. 296,
44. (irundfjorilbotn. Udt. gnVnnfjörhdttn.
Ligger ved den inderste Ende af samme Fjord. Se Indl. S. 45 under
b o t n.
45. Græsvik. Udt. græ’ssiika.
Er visselig ganske forskjelligt fra Græsvik i Onsø, der kommer af
Grettisvik, sms. med Mandsnavnet Grettir (Bd. I S. 315). Her er
lste Led udentvivl gras n., Græs, og Navnet maa hentyde til frisk
Græsvæxt.
40. Fagernes. Udt. fugernes.
47. Hiilløen. Udt. hutløia, — Wlff On, kaidis Kjobsneji,
1061. Ulfoen 1723. Det lappiske Navn er Ulli (Qvigstad, Lehnwörter
S. 337).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
