Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 IH
NORDLANDS AMT
38. 59. Helland. Udt. hrc’Uann. — Stoer Helland, Lille
Helland 1723.
Se GN. 47.
00. Drag. Udt. drag. — Dragh 1661. Drag 1723.
Af drag n., i Betydning af et Sted, livor man trækker Baade over et
Eid (Indl. S. 47). Gaarden ligger ved den østlige Ende af et lavt Eid med
to smaa Vande, som fører fra Tysfjorden over til Sagfjorden i Hammerø.
61. Kjær vestre. Skal kaldes garen (Gaarden). — Kier 1723
Se GN. lo.
Ligger langt fjernet fra GN. 40, adskilt derfra ved Fjorden, saa at de
ikke kan være to Parter af samme Gaard.
02. Nævervik. Udt. næ ver rika.— Næfvervig 1723 (da
Underbrug under Rørvik).
Ji’r. Velfjorden GN. öG. Her er intet Vandlob.
63. Rorvik. Udt. rø’rv’tlca. - Røruigh I (Kil. Rørvig 1723.
Se Velfjorden GN. 59.
04. Forsaa. Kaldes fd ’rsa.—Forsaa 1014. Forsaae I 66 1. 1723.
Ligger ved en i Tysfjorden faldende Aa. Samme Form af Daglignavnet
har man Ankenes GN. 78 og Lodingen GN. 53. Det maa enten betragtes
som et nydannet usms. Elvenavn med forkjert Betoning eller som Dat. af et
Navn Forsen. Jfr. Evenes GN. 21, som gjør den første Forklaring til den
sandsynligste.
(55. Langaasen. Udt. la ngåsen.
00. 07. Kaldvik. Udt. Ica’U.víJca. — Yttre Kaivig med
Gullic-h-øen og Rognholmen, Ofre og .Mellem Kaldvig 1723.
1ste Led er vel at opfatte paa samme Maade som i Kaldvaag i Ham
merø GN. 76 . Gullikoeu og Rognholmen kaldes endnu en 0 og en liden
Holme udenfor Kaldvik. Det förste Navn er sms. med Mandsnavnet Gullik,
oldn. G u ö 1 e i k r. Rogna og Rognan er meget almindelige Navne paa Skjær
og smaa Holmer, som maa forklares af Rogn, Fiskerogn, grundet paa en
Sammenligning med Hensyn til Formen. I en Sammensætning som her tør
dog 1ste Led maaske være Trænavnet Rogn.
68. 69. Botn. Udt. latin. — Baatten 1611. Botten 1661.
Øfre og Nedre Botten 1723.
Gaardene ligger inderst ved en stor, bred Vik, der med et temmelig
snevert Indløb gaar ind paa Vestsiden af Tysfjorden. Viken kaldes nu
Haassfjordpollen, og midt i den ligger en O Botnoen. Disse Navne har uden
tvivl udviklet sig paa den Maade, at Botn opr. har været Navn paa Viken paa
samme Maade, som dette Ord ogsaa andensteds anvendes som Navn paa
indelukkede Bassiner (i’. Ex. Botn i Rissen Derfra er Navnet gaaet over
paa Gaarden og suis. paa øen, medens Fjorden har faaet et nyt Navn, sms.
med Gen. af Gaardnavnet; -pollen i Fjordnavnet er vel en senere Tilføielse,
hvilket ogsaa fremgaar af, at et Nes ved Mundingen ifølge Kartet kaldes
Baassfjordneset.
70. Skovold. Udt. sko’ialt,. — Sehouold 1661. Sehougvold
1723.
Se Hammerø GN. 27.
71. Sommersæt. Udt. sö’mmarsrrt. — Sommerlett 1661.
Somersæt I 723.
Jfr. ovf. GN. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
