Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31. V A AG AN
men som har en Analogi i Tilnavnet s tig an di, ogsaa brugt som Navn,
(S. 1!.), eller et Elvenavn. Et Elvenavn "Laupandi synes endnu bevaret
i Laupendbækken fra Laupendsjøen i Y. Totens Almenning (Elven. S. 140);
det maa betyde den springende, sterkt strømmende. Ikke langt fra Gaarden
gaar der en Bæk med sterkt Fald nedover Fjeldet ud i Bunden af Østuesfjorden.
22. Liland. Udt. li’lamt. — Liland 1567. Kill. 1661. 1723.
Se Steigen GN. 35.
22, (i. Steinraet. Udt. steinrae.
Af Kad n., stor Banke af gruset og stenig Jord; jfr. Veisen GN. 94.
23. Kolstad. Udt. følsta. — af Fylstadom AB. 98. Folstad
1567. Folstad 161i. 1667. 1723.
Fylsstaðir? Folstad findes ogsaa i Verran og i Inderøen, hvor det
i flere Kilder fra MA. skrives i Folstad nm og Bd. XV S. 109 formodes
at være sms. med f o 1 i in., Fole, brugt som Mandstilnavn. Man kunde
maaske antage, at det enstydige fy 1 n, ogsaa bar været brugt som Tilnavn,
skjønt det neppe saaledes som fol i kan paavises anvendt som saadant, og
at dette her indeholdes i Navnets Iste Led.
23, 3. Langstrand. Udt. Idngstranßi.
24-. Haversand. Udt. ha ver sann. — Haffersand 1567.
Haffuer-sand 1610. Haffresand 1614. Haffuersand med Kiepsøen 1667.
Ilaversand med Kiebsoen 1723.
’Hafrssandr eller • H a f r a s a n d r. I)er lindes mange med Ha f
r-sms. Stedsnavne, hvori det PnSt. S. 190 (hvor dog ikke dette Navn er opført)
formodes at Iste Led er Ha fr som Mandsnavn. Bd. XV S. 396 er fremsat
den Formodning, at naar Ha fr- i Navne i Kystegnene tindes sms. med -fjord,
vaag og -vik, kan der være Grund til at tænke paa det h a f r, som man har i
h af r li val r, som af Bjørn Haldorsen oversættes med Delphin, Springlival,
og i hafrkitti eller h a f r k y 11 i, et Slags Hval. Til Grund for disse
Sammensætninger i Stedsnavne kunde ligge et ha fr, som har betegnet eu
Hvalart, eller de anførte Dyrenavne kan være forkortede i sms. Stedsnavne.
Denne Formodning kan ogsaa støttes ved, at Haverø Havreø, er et meget
hyppigt Ønavn paa Strækningen fra Hordeland til Nærø. Denne Forklaring
anser jeg ogsaa for den rimeligste her. Der er her intet Vandløb. Sidste
I.ed er sandr ni., Sandstrækning, der stoder til, beskylles af Søen.
Haversand findes ogsaa i Bø paa Vestsiden af Langøen. GN. 24 og 25 ligger paa
Øen Store Molla.
24,3. Kj epsøen. Udt .Içæ’ffsøia.— Kesszoen 1567". Se frg. GN.
Kjepsø findes ogsaa i Lyngdal. Det kunde efter Formen være dannet
af keppr m., Kjæp. Imidlertid er det vel sandsynligt, at Prof. G. Storm
har Ret, naar han (Sigurd Ranessøns Proces S. 49, anser dette Sted for at
være den Kefsisey, der i nogle Sagabaandskrifter nævnes som Thingsted
for den nordlige Del af Haalogaland. Iste Led i dette Navn er ifølge Fritzner
k e f s i r m., Træl.
25. Oilielle. Udt. øihæll. — af Hello AB. 98, se GN. 19 .
Ohelle 1567. Øhellde 1610. Øhelle 1614. 1667. Øehell 1723.
Om sidste Led se GN. 19. 1ste Led er sandsynlig 0 y ö i -, af a u r.
øde, betegnende, at Gaarden en Tid har været Ødegaard.
2(5. Reknes. Udt. rce’knése (ogsaa hort rcé’k-). — Roknes (!)
AB. 98. Recknes 1567. Rechenes 1610. 1614. Rechnes 1661.
Reohenæs 1723.
Reknes findes ogsaa i Masfjorden og i Bolsø; paa det sidste Sted
indeholder det maaske et Elvenavn Reka. Denne Forklaring er efter Steds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
