- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 16. Nordlands amt /
317

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32. GIMSØ

317

2,0. Klokkerstranden. Udt. kla kkerstranna.

Alle de mange med dette Forled sms. Navne liar Hensyn til, at Stederne
har været beboede af Klokkere.

3. Sande. Kaldes jø’ msesami. — Sand, Sannd 1507. Sande
1010. 1011. 1007. 1723.

* S a n d a r, Flt. af san dr m, Sand. Daglignavnet er sms. med Øens
Navn, vel til Adskillelse fra Sande i Borge og maaske endnu mere fra Sand
i Hadsel.

3, 2. Klei van. Udt. klei" van.

4. Vinje. Udt. vé’nnje (1 sagde venne). — af Winio AB. 97.
Vinienn 1507. Wenniæ 1610. Venie 1011. YVennie 1667. 1723.

Vin f., i Gaardnavne vel betegnende Havnegang (Indl. S. 85). Jfr. Bø
GN. 19, Øksnes GN. 13. Gaarden ligger paa en Flade paa den nordøstlige
Side af Gimsøen.

4, 0. Jendalen. Udt. j æ’mul alen.

Indeholder mulig et Elvenavn af Stammen J a r n - ligesom Jendal i
Bakke, der 1567 skrives Jernndal (se Elven. S. 120). Jernaaen tindes som
Kivenavn paa flere Steder; Navnet hentyder vel til jernholdigt Vand eller
jernholdige Afleiringer i Leiet. Jfr. ogsaa Gaardnavnet Jenn i Bø.

5. Saupstad. Udt. sau’psta. — Substad 1567. Substaad 1610.
Substad 1611. 1667. 1723.

Findes som Gaardnavn ogsaa i Leinstranden og i Borge, og samme Navn
er ogsaa Sokstad i 0. Toten. O. R. antager, at disse Navne ialfald tildels
indeholder et Elvenavn, dannet af Verbet siipa (EI\en. S. 203. Bd. XIV
S. 333). Dette kan passe paa de 3 andre Steder, hvor der er Bække i
Nærheden; men her er der efter Kartet intet Vandløb. Det sj-nes muligt at for
klare Navnet af saup n., Kjernemelk, brugt som Persontilnavn. Det synes
ikke urimeligt, at dette Ord kan have været anvendt som saadant, om det
end ikke kan paavises. Det kan i denne Henseende merkes, at flere med
Saup- sms. Ord i Folkesproget bruges til at betegne Personer af visse
Egenskaber, som Saupgryta, et Brushoved, Saupkjetel, en Ordgyder o. fl. se Aasen
og Koss).

0. Hov. Udt. håv. — Hoff 1567. Houff 1610. Hong 1614.
Hoff 1667. 1723.

Se Dønnes GN. 19. Gaarden ligger nordligst paa Gimsøen imod det
aabne Hav. Lige söndenfor Gaarden er der en isoleret, høi Fjeldtop, som
kaldes Hoven. Der kan dog ikke være Tale om at udlede Gaardnavnet af det
Hov n., som betyder Forhoining, da de Gaardnavne, som kommer deraf, altid
heder Hovet, ellers kun forekommer i det sydligste af Landet, og alle er af
nyere Oprindelse (Indl. S. 56). Fjeldets Navn, der udtales som Hankjønsord,
maa udentvivl være dannet af Gaardens Navn. Paa Gaarden har der været
flere Gravhauger, hvori der er gjort Fund fra Ældre Jernalder.

7. Vik. Udt. vik. — Vik AB. 98. VViiek 1567. Wigh 1610.
1614. Wiig 1667. 1723.

Ligger ved en større Vik, nu Vikspollen, paa Nord vestsiden af
Gimsoen.

7,2. Vikeroen. Udt. vikarøia.

En 0 udenfor Vik. I Navnets lste Led er en gammel Genitivform

Vikar bevaret. Jfr. Navne, begyndende med Kjinner-, Kjenner-, af
t j o rn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/16/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free