Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS A5IT
23. Hagevaag. Udt. hdgaragen (ogsaa hort hag- og hak-,
Hagenogh 1567. Haggeuog 1(510. Hageuog Hill. Haggeuog 1667.
Hagewaag i 723.
De vaklende Opgaver om Udt. gjør Forklaringen usikker. I)et er dog
sandsynligst, at det ikke er * Hagavägr, af liagi m, indhegnet Havnegang,
men * H ak a v á g r, som da snarest er at forklare af liaki ni., Krog, sigtende
til det krogede Nes, som lukker for Vaagen. Jfr. Steigen GN. G5 og PnSt. S. 110.
24. Bostad. Udt. losta. — Bostad, Bostaid 15(57. Boestad
1010. Bostad 1611. Boestad 1667. 1723.
Et enestaaende Navn. Er vel ikke sms. med det alm. s ta ö i r, men
opr. * B <e j a r s t a ö r eller * B æ s t a ö r, af b co r m., Gaard, og sta Ö r ru.,
Sted, Plads. Paa Island bruges Bæjarstaör om et Sted, hvor der for
har staaet en Gaard. Se Kålund II S. 290. 338. 344.
25. Borg. Udt. hår g. — a Borghom Di\. IV 190, 1335. Borgha
sokn DN. V 635, 1472. a Borgom AB. 95. Borg 16(57. Borge
1723.
Borg ar, Flt. af borg f., befæstet eller til Befæstning skikket Høide.
Gaarden ligger paa et lidet, isoleret Plateau. Det svnes, som om Gaardnavnet
opr. har havt Flertalsform, men senere er gaaet over til Eutal. medens den
ældre Form er bevaret i Sognenavnet Borge.
2(5. Bystad. Udt. rij’sta. — af Ryderstadom AB. 96. Riistad
1567. Ristad 1610. Bystad 161 i. 1667. 1723.
Se Gims» GN. 11.
27. Hallberget. Udt. hånnhærge. — Handabergh Ali. 96.
Handeberg 1567. Haanneberigh 1610 Hannebergh 1614. 16(57.
Hande-berg 1723.
Formodes Elven. S. 91 at være sms. med et Elvenavn *Hond, en
Forklaring, som Lokalforholdene her tilsteder; isaafald er den opr. Form
"Handarberg. Navnet tilhører ihveitfald egentlig det hoie, bratte Fjeld
tæt ved Gaarden, som ogsaa kaldes Hanberget. Dette fremgaar ogsaa af et
Udtryk i Jordebogen af 1Ö67, hvor Gaardens Eier kaldes «Arne under
Handeberg». Jfr. ogsaa Nesne GN. G om Muligheden af. at et Fjeld kan have faaet
Navn efter en Sammenligning med en Haand. Et foiskjelligt Navn er Hanberg
i Børsen, af ældre H aua berg Bd. XIV S. 303 .
28. Vendalsjo rden. Udt. vcenndalsjóra. — Wenndal,
Wemb-dal 1610. Wemmedall 1667. Wendalsjord 1723.
Det sees, at Navnet først i sen Tid er blevet sms. med jord.
Skatteregisteret af 1614, som ofle har oprindeligere Former end de andre fra 17de
Aarh., opfører en Gaard Vermedall se «Forsvundne Navne» . Dette er uden
tvivl samme Gaard som denne og giver Anvisning til at tinde Navnets opr.
F’orm. Denne maa have været * V e r m u d a 1 r, af et Elvenavn V e r m a, af
varmr, varm, som maa have tilhørt den forbi Gaarden lobende Aa (Elven.
S. 295). Den samme Overgang af rm til nn som i dette Navn har man i
Vermdal i Selbu, som nu kaldes Vænndalen (Bd. XIV S. 377).
20. Li. Udt. li. — Liclii vid Handabergh AB. 96. Lijde 1567.
Lie 1614. Lien 1667. 1723.
30. Lovdal. Udt. laa dalen. — Loffdall 1667. Løfdahl 1723.
Af 1 a u f n., Løv, sigtende til Løvskov, mulig gjennem et deraf afledet
Elvenavn Lau fa (Elven. S. 140).
31. Borgfjord indre. Udt. ha’rrfjoren. — Borgefiord 1567.
Borgenfiord 1(510. Borrefiord 1(511. inderborgeliord 1667. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
