Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS A5IT
57. 58. Kongeorden. Udl. kangsjora. — Konngziord 1567.
Kongsiord 1610. Kongsiorden 1614. Offuer Kongsiord, Neder
Kongs-iord 1667. öwer Kongsiord, Neder Kongsiord 1723.
Navnet betegner Gaardene i Modsætning til GN. 62 som Kongens
Eiendom.
58,3. Steinbakken. Udt. steinbakken. — Stiennbaek 1610.
1614.
511. Hakken. Udt. bakken. — Bachen 1667. 1723.
60. Selnes. Udt. s&hies. — Sellenes 1567. Zellnes 1610.
Selnes 161 4. 1667. Selnæs 1723.
Iste Led er sandsynlig Trænavnet selja; jfr. Lurø GN. 29.
61. Hakjorden. Udt. ba’kjóra. — Bockiord 1567. Baggeiord
1610. 1614. Bagiord 1667. 1723.
Maa vel forstaaes i Lighed med Navnet Baklien om et Sted, der ligger
i Skygge under et Fjeld.
02. Biskopsjorden. Udt. be skáppsjöra. — Bischopsiord 1610.
1614. 1661. Bischopjord 1723.
Betegner Gaarden som engang tilhørende en Biskop vel Erkebispen).
Samme Navn er Busjord i Dovre, hvor Iste Led er afkortet paa lignende
Maade som i Buskerud paa Modum, af Biskops ru ð, og Busklein i Lein
stranden, af Bi sku p s) ei nar. Jfr. Bd. IV, 1 S. 6.
63. Strømmen. Udt. straumen. — Sthrornenn 1567. Strømmen
I ti 10. 1614. Strom 1667.
Ligger ved en smal Strøm, som forbinder Kartljorden med den
ydre Fjord.
0-1. Kartfjord. Udt. kartfjbren. — af Kartafyrde AB. i»T.
Kattefiord 1567. Kartefiord 1610. Kattefiorden 1614. Katfiord 1667.
I 723.
Maa egentlig være Navn paa den indelukkede, lille Fjord, ved hvilken
Gaarden ligger. Ved dens Munding ligger et Sted Kartneset og indenfor den
en høi Tinde, som heder Kartstaven. Disse Navne maa enten være elliptiske
Sammensætninger med Kartfjord eller indeholde et opr. usms. Fjordnavn.
Kart- er mulig her ligesom i endel andre Navne egentlig et Elvenavn (se
Elven. S. 125).
65. Aalberg. Udt. valbærg, —«Valleberg 1567. Valberrig Kilo.
Valberg 1614. Walberig 1667. Walberg 1723.
Ligger under et lioit Fjeld, Valbergtinden, hvoraf den udentvivl har
Navn. Det er samme Navn som Alstahaug GN. 71.
65,6. Langdraget. Udt. la ngdrage.
Af drag n., et Sted, hvor man drager, særlig Baade over Land (Indl.
S. 47).
65, 7. Odden. Udt. a elden.
66. Skokkelvik. Udt. skakkélvika. — Skoklauik AB. ’.»7.
Skackeluig, Skocheluig 1567. Skotteluig 1610. Skeckeluig, Skoekeluig
1614. Skoekeluig 1667. Sehoebelviig 1723.
S k o k 1 a v i k, al’ s k o k u 11 m., Skagle, hvoraf flere Stedsnavne er
dannede. Man har det saaledes i S k o k u 1 s s t a ö i r, nu Skukestad i
Eidsberg, hvor det vel maa opfattes som 1’ersontilnavn, rimeligvis ogsaa i Skuk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
