Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36. FLAKSTAD
8 347
23. Valle ovre. Kaldes sjiirgaren. — Offuer Walde 1667.
Øvverwalle 1723.
Daglignavnet er sms. merl Mandsnavnet Sjur, opstaaet af oldn. Sigurör.
2-1. 25. Mevold. Udt. mé’våü, (ogsaa hort mre’-). — Meduold
1567. 1610. 1614. Me ti old 1667. Noermewold, Søermewold 1723.
Navnet betyder «Midtre Vold (Valle)». Ligger tæt ved Valle.
24. 3. Reinen. Udt. rei’na og rei’nan.
Se Buksnes GN. 11.
24. 4. Volden. Udt. vå’ll/m.
20. Sand indre. Kaldes innersann. — af Indresanda AB. 129s.
Indre Sand OE. 21. Sand 1567. Indresand 1610. 1611. Indersande
1667. Inder Sande 1723.
27. Sand ytre. Kaldes ý’ttersann. — af yzsta Sandha AB. 97.
af Ysthesanda AB. 129 s. Yttér’Sandh OE. 21." Sande 1610.
Yttre-sand 1614. Yttersande 1667. Ytter Sande 1723.
S a n d a r. Flt. af sandr m., Sand (Indl. S. 73), i Navne sigtende til
sandholdig Jordbund.
28. Stokvik. Udt. stukkvika.—Stockeuig 1567. Stockeuigen
1610. Stochuigen 1667. Stochwiig 1723.
Iste Led er udentvivl et Elvenavn, som man har i Stokka i Saltdalen,
jfr. Stokkaaen i Grytten og Rindalen, og som enten kan komme af stokkr,
sigtende til ret Løb, eller af s t o k k v a, hoppe. Elven. S. 248. Aaen her
har et omtrent retlinjet Løb, men ogsaa sterkt Fald. Af de andre
Betydninger, hvori Stokk kan forekomme i Navne Indl. S. 7!T, kunde der her i
det høieste blive Spørgsmaal om den sjeldne Brug af stokkr i Fjeldnavne.
21). Ramberg. Udt. rammb&rg. — af Ramnabiorgom AB. 95.
af Raffnnbiorgom AB. 129 s. Raneberg OE. 21. Raffneberg 1567.
Raufnberg, Ramberg 161 i. Ramberg 1667. 1723.
Se Borge GN. 34 Lige ved Gaarden er der et styrtbrat Bjerg. Ifølge
AB. 95 hørte der til Gaarden et Ægvær ved Navn Soløy. Dette maa være
Kartets Solø nær ved Sund.
30. Flakstad Præstegaard. Udt. fldkksta. — Flakstadbæ sokn
DX. V 118, 1430. Flogxstadha sokn AB. 97. Flagstad 1567.
Flag-staa 1610. Flagstad 1614. Flaclistad 1667. Flagstad 1723.
Et ligelydende Navn tindes paa 2 Steder i Nes R., i Vang Hdm. og i
Løiten. I Nes er det opr. F 1 a t a r s t a ð i r, af flot f, Flade, hvori t er
faldet bort. og dernæst k indskudt foran st (se Bd. II S. 341. 301). En saadan
Oprindelse er vistnok ikke utænkelig her og kunde passe til Stedsforlioldene:
men det er dog lidet sandsynligt, at denne Lydovergang skulde være indtraadt
allerede ved 1430. I Vang og i Løiten har man ikke Navnet i ældre Former
end fra 10de Aarh., hvor det skrives med g. Det antages her (Bd. III S. 8G.
117) nærmest at komme af det Elvenavn Flaga eller Flog, som man har
bevaret i Solør, og som mulig er beslægtet med Flag n., Bjergvæg, nøgen
Klippe (se Elven. S. 51). Lignende Navne er fremdeles Flakestad i Vaaler Sml ,
som efter RB. 482 maa være opr. Flekastaðir, som kunde komme af
fleki m . Flake, Flaade, mulig gjennem Brug som Tilnavn (se Bd. I S. 361),
og Flagestad i Lesje, som Bd. IA", 1 S. 24 antages mulig at komme af det ovf.
omtalte Elvenavn. Alledningen af Elvenavnet er efter Stedsforholdene mulig
her, da der ikke langt fra Gaarden kommer en Bæk ned fra Fjeldet. Noget
bestemt tør jeg ikke udtale om Navnets Forklaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
