Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
;-5()0
NORDLANDS AMT
31. Ho. Udt. bu. — Boo OE. 21. ßornne(!; 1610. Iloe 1667. 1723.
Se Borge GN. 40.
32. Kilan. Udt. ki’lann. — Kilo 1 567. Kiilenn 161 i. Killen
1667. Kiilen 1723.
* K i 1 a r, Flt. af kiil m.. smal, dybt indtrængende Vik. Gaarden ligger
ved en saadan Vik.
33. Vareid. Udt. vuri — Varg, Wargh 1567. Warriæ 1610.
Varrie 1611. Waræid 1667. Warejde 1723.
*Vargeið? Sidste Led, e i ö, har sin Grund i, at Gaarden ligger ved
den vestlige Ende af en meget lav Overgang mellem høie Fjelde tvert over
en Halvø til Napp ved Nappsundet. lste Led er sandsynlig Varg-, som
maaske paa en eller anden Maade kan staa i Forbindelse med Flakstadøens
gamle Navn Vargfót. Det kan dog neppe antages at være en elliptisk
Sammensætning for *Vargfótareið, især da det kun overskjærer en Del
af Øens flere Halvøer. Da der gjennem Eidet gaar en F21v med et Par Vande,
som udmunder her, og da der findes et Elvenavn Varga, kan der ogsaa være
Grund til at formode, at denne Elv har havt dette Navn, og at det er dette,
som nærmest er indgaaet i Gaardnavnet.
34. Yikten. Udt. cé’klden. — Violinen 1567. Wighten 1610.
Wighten, Weehtenn 1611. Wiehten 1667. Wigten 1723.
Synes at være samme Navn som Ønavnet Vikten (V i k n i Namdalen
og da vel ogsaa nær beslægtet med Vikne i V. Gausdal og i Haus. Formen
fra 1567 taler sterkt herfor. Men medens Udt. i det namdalske Navn har
bevaret den opr. Form, er her som ofte t indskudt mellem k og n, mulig
paavirket af Skriftformen. Ogsaa Ønavnet skrives Wigten allerede i 1590.
Den gamle Fonn maa saaledes ogsaa her være * V i k n f., en Afledning af
vik se Bd. XV S. 359;. Der er nogle smaa Viker ved Gaarden.
35. Myrland. Udt mfj’Han.n—Mirland 1567. Mvrland 1610.
1611. 1667." 1723.
s M v r 1 a n d, = oldn. m v r 1 e n d i. Sted, hvor der er myrlendt. Der sees
af Kartet at være Myrer nær Gaarden. Findes som Gaardnavn ogsaa i Hadsel.
36. Sandnes. Udt. sdvnnés. — al’ Sandnese AB. 05. Sandnes
1567. 1611. 1667. Sannæs 1723.
* S and nes, det sandige Nes, jfr. Alstahaug GN. 38.
37. Napp med llaarberget. lidt. nupp. harbærg, ogsaa hort
harv-. — af Nappe AB. 95. Nap 1567. Nappe 1610. 161 i. Nap
med Horberg 1667. Nap med Haarberg 1723. — Haarberig 1610.
Ilorbierg 1615.
* K n a p p r ni., Knap: i Navne brugt om Fjelde og Fremspring af
Fjelde, om Holmer og Skjær og om smaa rundagtige Halvoer, som kun ved
et smalt Eid hænger sammen med Fastlandet (Indl. S. 61 . I den sidste
Betydning synes det at maatte opfattes her. K n- er ved en meget almindelig
Lydovergang blevet til N-, jfr. GN. 40. Se ogsaa Ldsbl. GN. 9. — Haarberget
lieder nu efter Kartet en Plads ved Nappsundet. Haarberg findes ogsaa i
Øllandet og i Rissen, paa hvilket sidste Sted den gamle Form er Hárnberg,
hvorfor det formodes at komme af et Elvenavn Håra. Om denne Forklaring
kan der ikke være Spørgsmaal lier. Det er maaske *H a råberg eller
Harberg, det graa Berg, af Adj. h a r r, graa. Der er en liden Fjeldtop
lige ved Pladsen.
38. Andopen. Udt. dnndöpen. — Andoppen 1610. Andopen
1611. 1667. 1723 (siges da for at have været Älmenning .
Se GN. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
