Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37. HADSEL Hö!)
kun var beboet om Sommeren ltd. XV S. 321 ; i Betydning nær beslægtet
med det hyppige Sommerset.
36. Saml. Kaldes no’r satin. — af Sande (ovre Gaard) AB. 98.
Sande OE. 20. Sand, Sannd 1507. Sande 1010. 1011. 1601. 172:5.
S a n d r m. Naar denne Gaard kaldes Nordsand. er det vel i Modsætning
til Gimso GN. 8.
•’JO, 2. Luugteigen. I ’elt. hine/trien.
Af tei gr m., Teig, afdelt, afgrændset Stykke Indl. S. 81.
36.3. Sævkjønmyren. Udt. sa’vljønnmijra.
Iste Led er *seftj om, et Tjern, hvori der voxer Siv, af sef il.. Siv.
36,6. Bakkan. Udt. ba’lik an.
37. (írundlor. Udt. (jivnufør. — af Grunnafyrde AB. 98,
Gundfiord (!) 1567. Grundefiord 1610. 161 i. Grundfiord l(iOJ.
Xordre og Soer Grundfor 1723.
G r ti n n i f j o r Ö r, den grunde Fjord, samme Navn som Tysfjorden
<>N. 43. Formen -før er udgaaet fra Dat. -firöi (fyröi ligesom det paa
Vestlandet alm Førde udt. Fore . Se Indl. S. 50. Navnets Betydning er i
nyere Tid ikke bleven forstaaet, hvorfor den Fjord, efter hvilken Gaarden
har Navn, nu har faaet et nyt Navn. Grundførfjorden, som videre er gaaet
over paa den ved Fjordens Bund liggende Gaard, <;N. 38. Fjorden er meget
grund. Grundfjorden heder ogsaa en anden Fjord paa Ostvaagøen, som gaar
ind fra Raftsundet.
38. Grundførfjord, lidt. <jr<Y nnføifjoren. —• Grundfarfiord
101 i. 1001. Grundforliord 172:!.
31). Røirvik. Udt. rø i’r vika. Roruigen 1(510. Rorvig 1611.
Roruieh 1(5(51. Rorviigen 172:!.
Se Velfjorden GN. 59. GN. 39—70 ligger paa Hadseløen med Undtagelse
ai GN. 04.
40. Kongsteigan. Udt. kó’ngstætjan. — Kongstegenn,
Kong-stegom 15(57. Kongenstegge Kili». Kongens Tege 101 i. Kongs
Teigen 1667. Kongsteigen 1723.
Udentvivl opr. en Fart af den flg. Gaard. Forledet betegner som sæd
vanlig, at Gaarden engang har varet Kongens Statens) Eiendom,
41. Teigan. Udt. ta ’gan. — Tegøw (!) 15(57. Thegge Kilo.
Tegenn 101 i-, Teighen 1601. Over Teigen 1723.
" Te igår, Flt. af tei g r ni., Teig, afdelt, afgrændset Stykke Indl.
S. 81 .
42. Dalen. Udt. dalen. — Dall 1001. Ogsaa skrevet
Teigan-dalen. Xu kun en Havnegang.
43. Jerpvold. Udt. jœ’rtvaiL — Jerpvoll OE. 20. Jerpeuold,
Jerpuold 15(57. Jepeuold, Jerpeuold 1(510. Jerpeuold Kiil.
Jerp-vold 1601. 1723.
Iste Led er vel enten Fuglenavnet jar pi m., Jerpe, eller Adj. j a r p r,
brun, snarest det første. Man kan neppe her tænke paa Mandsnavnet Jarpr
eller Jarpi, hvoraf enkelte Stedsnavne er dannede; jfr. GN. 84 ndf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
