Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS A.MT
meel Hensyn til et Fjelds Form, idet det er sammenlignet med et udspændt
Seil. Ogsaa i Sammensætninger som i Segelstein og Segltind, se Beieren
GN. 9 og Nordfolden GN. 5. Gaarden ligger under et Fremspring af det
bagenfor liggende Fjeld; hvorledes ellers Navnet er begrundet i
Stedsfor-holdeue, kan jeg ikke oplyse.
04. Horoen. Udt. bdrøia. — Beronn 1567. Baroen Kild.
Kiil. Bor Dn 1(561. Boroen 1723.
Rørøen tindes ofte som Ønavn, men har sandsynlig ikke overalt samme
Oprindelse. I Roan (Bjørnør er det sikkert opr. B y r ö a, af byröa f..
Kasse, Binge, efter en Sammenligning med (tens Form. Ogsaa der skrives
Navnet i 16de og 17de Aarh. Ber-, og det er derfor ikke udelukket, at det
ogsaa her kunde have samme Oprindelse. Oldn. *Berøy, af her n., Bær,
kunde vel ogsaa faa denne Nåtidsform, lste Led kunde fremdeles undertiden
være borg eller et dei af afledet bv r g i. sigtende til en Høide paa Øen.
Denne 0 er forøvrigt temmelig lav og flad, men har omtrent paa Midten et
skarpt begrændset Hoideplateau. Samme Ønavn tindes ogsaa i Øksnes.
(55. Stokinarken. Kaldes stalclcmurnes. — Stockmarek 1567.
Stoc-kmarcken KiKl. Hil i. Stoehemarche 1(5(51. Stoehmarchen 1723.
Navnet Stokmarken, som neppe forekommer andensteds, maa vel snarere
betyde en Skov, hvori der kan hugges Tømmerstokke, end ligesom Stokland
se Skjerstad GN. 53 et Rydningsland i Skoven.
(5(5. liervik. Udt. ba-’rrvika. — Beruig 1567. Benouigen 1
Kilo. Berreuieh 1661. Berviigen 172.’?.
Jfr. Evenes GN. 24. Der falder en Aa fra Bervikvandet ud i Viken;
det er derfor muligt, at Navnet er sms. med Elvenavnet B e r a. Afstanden
synes at være for stor til, at der kan være noget Forhold mellem dette Navn
o’g GN. 64.
(57. Fiatset. Udt. flassit. — Fladsetter 1567. Kilo. Kili.
Fl ad jí ett 1661. Fladsett 1723
• F 1 a t s e t r eller 6 F 1 a t a s e t r, af Adj fl a t r og s e t r n., Bosted
Indl. S. 74 . Ligger paa et bredt, tladt Forland foran høie Fjelde.
(58. 00. Breivik. Udt. brei’åka. — af Breidouik AB. !>!).
Breiideuikenn OE. 20. Breuig, Breuigh 1567. Brenigen 1(510. 161 i.
Inder Breuigh, Ytter Breuieh 1661. Inderbreviigen, Ytterbreviig 1723.
Breiöavik; ligger ved en meget bred, lidet indgaaende Vik.
70. A atndal. Skal kaldes dalen. — Wattnedal 1507.
W’aten-dal 1610. Vattendall 161 i. 1661. W’attendahl 1723.
* V a t n a d a 1 r. Ligger oppe i en ved Breivik udmundende Elvedal
nedenfor et Par Vande.
71. 72. Yarvik. Udt. r (Tv vika. •— Waruig 1567. 1610. 1611.
Ytter, Inder Waruigh 1661. Ytterwarviig, Indervarviig 1723.
Findes ogsaa i Tingvold og i Karlsø. Det kan være * V o r ð u v i k, af
varl) a f., Varde, Sømerke, hvoraf det hyppige Ønavn Varøen vel i Regelen
maa afledes. GN. 71 —102 ligger paa Langøen.
73. Kalsnes. Udt. ka’/Uwde. — Kalzhofudnes AB. üi>.
Kålsenes OE. 20. Kalffznes. Kalssznes 15(57. Kalsnis 1610. Kalsnes
161 i. 1661. Kalsnæs 1723.
Sms. med det i MA. ikke sjeldne Mandsnavn Karlshofui) PnSt.
S. 157 . Formen i AB. kan vel forklares saaledes, at s efter lste Led er
faldet bort ved Dissimilation ’s. B.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
