Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37. HADSEL Hö!)
Gaardene* Navne: 85. Melfjord, l’dt. hœ’U.fjóren. —
Hellis-liordenn 1567. Hellefiord Kilo. Kili. 1661. 172:1
Efter Formen af 1567 synes det, som om lste Led er hel li r m., Hule.
Det er dog paafaldende, at s senere er bortfaldt. Ligger ved en Fjord af
samme Navn.
86. Melfjord. Udt. mœ’IIfjór rn. — Melfiord 1610. Kili.
Mell-fiord 1661. Melfiord 1728 (da ode).
* M e ö a 1 f j o r ö r, den mellemste Fjord, se Kødø GN. 25. Navnet maa
her have sin Grund i, at den ligger mellem Helfjorden og Olderfjorden, som
alle 3 er Arme af Eidsfjorden.
87. Solum. Udt. so lom. —a Soolbæimum DN. VI 317, 1380?
Sualen 1567. Sollem 1610. Solem 1.611. Sollum 1661. Solum
1723.
Det er tvivlsomt, om Citatet af DN. vedkommer denne Gaard, men den
gamle Form maa dog være S ú 1 h e i m a r eller Solheim r. Dette er et
meget hyppigt Gaardnavn, som overalt maa sigte til en mod Solen aaben Be
liggenlied. Med Heusvn til den nuv. Endelse kan sammenlignes Eggum,
Borge GN. 18.
87.5. Vedbugten. Udt. n’-’bókkta.
Iste Led er viÖr m., Skov, Ved.
87, 6. Daljorden. Udt. duljóra.
88. (Jrytting. Udt. r\rgttin</ en enkelt sagde ber grøtting .
Gry ting OE. 20. Gryling 1610. Grytting Kiil. 1661. Grøtting i
Eidsfjorden 172.-Í.
Jfr. GN. 83
St). Yalsnes. Udt. ra’Usnrs. — Wallesnes Kilo 1611.
Wallderi-nes 1661. Waldersnæs 1723.
Det er sandsynligt, at Navnet i sin nuv. Form er sterkt forkortet. Jfr.
Valsøen i Aure og i Aafjorden af Vallangsøy (Vallings-); se Bd. XIV
S. 2S. Jeg kan derfor intet sikkert sige om Navnets Oprindelse, især da der
mangler et brugeligt Kart over dette Strøg.
!>(). I’røskeland. Udt. frø’sskrlann. — Froskeland 1567.
Froscheland Kilo. Froskeland Kili. Frochland 1661. Froschland 1723.
Jeg kjender intet andet Navn, som kunde antages at indeholde samme
stamme som dette Navns lste Led. Hvis ikke dette allerede i den ældste
kjendte Skriftform har undergaaet uogen væsentlig Forandring, synes der
ikke at være noget andet Ord, hvoraf det kan afledes, end froskr m..
Frosk.
90,2. Brenna. Udt. br«’ nna.
Maa opfattes som en sterkt bøiet Sideform til brenna f, Jord, ryddet
ved Brænding (Indl. S. 45, jfr. Bodin GN. 68,5
90.6. Storvik. Udt. st (’fr rika.
90, 9. Bjorndalen. Udt. bjø undal rn.
91. Holmstad. Udt. lid’hnsta. — or Holmastadum i
Æidz-fvrdi DN VI 320 f., c. 1370. Holmistad 1567. Holmstad 1610. 1611.
1661. 1723.
Der tindes en Gaard Holmstad i O. Toten, som I’nSt. S. 134, jfr. Bd. IV. 2
S. 85, afledes af Mandsnavnet Holm r, og i Lyster har man Holmestad, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
