Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS A.MT
12. Snarset. Udt. snarsä. — Snorsetter 1567. Snarsetter,
Snorsetter 161 o. Snarsetter 1611. Snarsætt 1723.
Er vel sms. med Mandsnavnet Snara, der forekommer ret ofte i Norge
i MA. og i Formen Snare findes paa Jæderen i 1519 og endnu er i Brug i
nogle Bygder paa Vestlandet. Mindre rimeligt er det vel ved dette Navn at
forklare lste Led af Snar (Snaar) n., Krat t’nSt. S. 229).
13. Lokkoen. Udt. Wkkøia. — Lækov AB. 100. Leekoenn
1567. Lechøen 1610. i Leckonne, Leekoen 1614. Lochoen 172:!.
Lekøy. Formen Leckonne i 1614, hvilket Skatteregister ofte viser
Tegn til Benyttelse af gamle Jordebøger, godtgjør imidlertid udentvivl, at
Øen opr. har havt et usms. Navn; thi Leckonne kan ikke være andet end
L e k u n n i, best. Dat. af Leka f. Det er altsaa samme Navn, som bæres
af den bekjendte store 0 i Namdalen. Dette antager S. B. for samme Ord
som Leka f’., Vandrende; jfr. leka. dryppe, lække. Man kunde maaske ogsaa
gaa ud fra den af Ross anførte Betydning af Leka: gruset Jord, hvorfra der
siver Vand ud (se Bd. XV S. 309). Vokalen i Nutidsformen maa forklares
saaledes, at Le ko eller Leku, Cas. obl. af Leka, ved Ligedannelse er
blevet til Lakko, i Lighed med de i Namdalen brugte Former Logo (Cas. obl.
1 e g u), af 1 e g a o. lign., se Aasen, Gramm. S. 98 (S. B.). — Det er en liden
0, som ved et trangt Sund skilles fra Langøen.
14. Bø. Udt. bo. — Biaar kirkia DN. II 366, 1381. af Boo
AB. 100. Bo, Boo 1567. Boe 1723.
Bær m., Gen. Bj ;i r, se Borge GN. 40. Efter denne Gaard, der nu
ligesom før er Kirkested, har Herredet og Sognet Navn.
15. Maarsund. Udt. márrsúnn. — af Murasunde AB. 99.
.Morsund OE. 20. Morsund 1567. 1610. Morsund, Mordsund 1614.
Maarsund 1723.
Der kan maaske være Spørgsmaal, om ikke Formen i AB. er feilskrevet
for Maura . Deraf vilde de nyere Former være lettere at forklare; opr.
Maur- er ofte nu blevet til Maarr-, Maursund forekommer som Gaardnavn
i Skjervø. Ogsaa under denne Antagelse bliver dog Navnets Betydning
tvivlsom.
16. Steinsvik. Udt. steinsvika. —Sthensuig 1567. Steensvig
1614. Steensviig 1723.
Sms. med den flg. Gaards Navn.
17. Steine. Udt. steine. — Sthenne 1567. Stenne 1610.
Steene 161 i. 1723.
*Steinn; den nnv. Form er Dat. Navnet maa have Hensyn til et
meget spidst Fjeld nær Gaarden.
18. Skagen. Kaldes ska’(jan.
Af skagi m., fremstikkende Odde af Land (Indl. S. 74). Gaarden
ligger paa et Nes sydvestligst paa I.angøen.
10. Vinje. Udt. vé’nnje. — af Norduiniom AB. 99. Venie,
Venienn, Nordwenie, Søerwennie, Soeruinnie 1567. Noruennie Kilo.
Venie, Norduenie, Søruenie 1614. Sorvennie meel Nordvennie 1723
(da Fogedgaard .
Vinjar. Flt. af vin f. Jfr. Gimso GN. 4. Efter denne Gaard kaldes
Sognet fra 16de Aarh. af Vinje Fjerding.
20. Lilleøen. Udt. ti’hløia. — Lilløen 1610. Lille Øenn 161 i.
Liloen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
