Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38. bø
Eu 0 i Sydvest for Langøen, som vel kaldes den lille i Sammenligning
med den strax nordfor liggende Gaukværø.
21. Skjæringstad. Udt. sjceréngsta. — Sehieringstad 101 o.
Sehierringstad 17 2 >í.
Har Udseende af at være samme Navn som Skjerdingstad i Mellius,
hvis ældste Form er Skeröingssteðja, hvori dog det sidste Led allerede
fra det lode Aarh. af er ombyttet med -stad -staðir). Iste Led findes ikke
i sammensatte Navne udenfor disse to ’se’Bd. NIV S. 285 Det er dog neppe
samme Navn. Lige udenfor Gaarden her ligger efter Kartet 2 Holmer, Store
og Lille Skjæringen : dette er opr. * Sk er ð i n g f., i Bygdemaalene Skjerding m.,
Grydeskjerding, et Ord, som ofte bruges som Navn paa Fjelde og paa Skjær,
formodentlig hentydende til Indskjæringer eller smaa Kløfter; som Navn
paa en Holme maaske Haukjønsord. Det synes rimeligt, at Navnet paa
Holrnerne er gaaet ind i Gaardens Navn som lste Led. Men da synes det
tvivlsomt, om dette virkelig er et Navn paa -staðir, især da Gaarden ligger
paa en O ud mod Vesterhavet. Man kunde formode, at -stad her som ofte
er indkommet ved Misforstaaelse istedetfor -stoö, Landingsplads, hvorefter
Navnet vilde betyde: Landingspladsen indenfor Skjæringerne. Jfr. Indl. S. 78.
PnSt. S. 73. Der skal her være et Kovær med god Baadhavn.
22. Vaagen. Udt. rågen. — af Wagh i Wæderoynne AB. !•!).
Vogge 1610. Vogen 161 i. Wojen 172:i (da ode).
Viigr in., Vaag. Denne Gaard tilligemed GN. 21.23 og 24 ligger paa
< -aukværø, hvis gamle Navn, som det sees af AB., har været VeÖrøy, samme
Navn som Værø i Lofoten (se Værø under Herredsnavnet). Det maa være til
Adskillelse fra denne, at Navnet her har faaet Tillægget Gauk . Dette kan
vist ikke her forklares direkte af Fuglenavnet gauk r. Meu Gauken findes
ogsaa brugt som Fjeldnavn; fra denne Brug maa man sandsynlig ogsaa gaa
ud ved Fjeldnavnet Gauktinden i Flakstad med det nedenfor liggende Gauk
vatn, skjønt det her ogsaa kunde være en Mulighed for at antage, at et
Elvenavn Gaukaaen ligger til Grnnd. Her kunde et saadant Navn maaske have
tilhørt den nuv. Skjæringstadtind. — Tillægget i AB. tjener til at adskille
’lenne Gaard fra Vaag (Vaaje) paa Skogsoen (se Øksnes GN. 44).
2:{. Nakling. Udt. nåkMéng. — Nachling 1610. 1611. 172:i.
Samme Navn findes i Kolvereid (Bd. XV S. 385. Det kan tænkes at
være et Formindskelsesord af n a k k i eller n a k k r m., Nakke, brugt om et
Fjeld. Det Høidedrag, som gaar langs Gaukværøen, ender her mod N. i en
hoi, bråt affaldende Fjeldknaus.
24. Neset. Kaldes irere. — Neß 1567. Næssed 172:5.
Daglignavnet er Ordet ver n., Fiskevær.
25. Sviitoen. Udt. svi’nøia.
Se Lu ro GN. 19.
2(5. Kleppelven. Udt. Jdæppælra.
Maa egentlig være Navn paa den Bæk, som gaar forbi Gaarden. lste
Led er klepp r m., Klump, Fjeldknat (Indl. S. 60).
27. Gimstad. Udt. jé’mmstci. — Giembstad 1610. Gimstad
161 i. Gimstad med Demen og Gulachsteig 1723.
Et enestaaende Navn, om hvilket man ikke kan sige noget sikkert, naar
uian ikke kjender det i en middelaldersk Form; lste Led kan mulig være
adskillig forkortet. Det kan dog merkes, at der er Spor til et Elvenavn af
en Stamme gim-; Giman er saaledes Navn paa en Elv i Jemtland (Elven.
S. 72 . Der lober en Aa forbi Gaarden. Gulachsteig er sms. af Gullak, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
