Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41. DVERBERG
401
Gaarderies Navne: 21. Aase. Udt. ase. — Aasfi NRJ. III
157. Aasse, Aas^e 1567. Aa,3e 1610. 1614. Asfte 1661. Aase
172:5.
*Äss m., Aas. Nutidsformen er formodentlig Dat. Ent.
21. 1. Leitet. Udt. leite.
Er Ordet 1 e i t i n., i Stedsnavne brugt om et Sted, hvor man kan se
langt, eller om en Høide med vid Udsigt til to Sider. De fleste af dette Ord
dannede Navne synes at være forholdsvis unge (Indl. S. 65).
22. Aa. Udt. å. — Aa 1567. Aae 1610. 161 L 1661. 1723.
Gaarden ligger ved Udløbet af en mindre Aa.
23. Aanes. Udt. anes.
24. Svandalen. Udt. svä’ndalen.
lste Led er Fuglenavnet Svane eller et deraf dannet Elvenavn (Elven.
S. 255). Svandal Andes som Gaardnavn ogsaa i Sande Stav.
24. 1. Bødalen. Udt. ltø’dalen.
lste Led maa være Bø m., i den nyeie Betydning: indhegnet Engmark,
Havnegang.
25. Sellevold. Udt. sællemU. — Seleuold, Segleuoldt NRJ. III
15«. 160. Seileuold, Selieuold 1567. Sellenold 1610. 1611. 1661.
Sellevold 1723.
4 S e 1 j u v o 11 r, hvori lste Led er Trænavnet selja.
26. Myre. Udt. mijre. — Moer NRJ. III 157. Mvre, Mire
1567. Mvrre 1610. Myre 161 i. Myrre 1661. Myre 1723.
* M v r r f., Myr. Den nuv. Form er vel Flt.
27. Dverberg. Udt. tv&rlärg. — Dwerbiergh NRJ. 111 160.
IJuerberg, Duerbergh 1567. Thuerbiergh 1661. Dverberg 1723.
* D v e r g a b e r g eller "Dvergberg, sms. med d v e r g r m., Dverg,
betegnende et Berg, hvori Dverge har Tilhold. Navnet tilhorer vel egentlig
en Høide i Nærheden. Et beslægtet Navn er Dvergsten i Brandbu, oldn.
D v e r g a s t e i n n, hvor det er en stor Sten paa Gaarden, som har givet
Anledning til Navnet (Bd. IV, 2 S. 171). For det paa flere Steder
forekommende Navn Dvergdal ligger vist ogsaa ialfald tildels den Forestilling til
Grund, at Stedet har været Tilholdsted for Dverge. Med Hensyn til
Udtale-formens T- kan sammenlignes Tverdal i Rennebu af Dverg-. Ogsaa Ordet
Dverg udtales i enkelte Bygdemaal Tverg (se Aasen under Dverg).
28. Saura. Udt. saura. ■— Sweræ, Swere NRJ. III 158. 161.
Sour, Soure 1567. Souffue, Sauffre 1610. Soffre 1614. Souffre 1661.
Soure 1723.
Se Alstahaug GN. 31. Med Hensyn til Endelsen se Bo GN. 34.
2ÍJ. Kvalnes. Udt. kvä’lnés. — Hwalnes NRJ. III 158.
Qual-nes 1567. Quallnes 1610. Qualnes 1614. Quallnes 1661. Qvalnes
1723.
Se Tjøtta GN. 66.
30. Ramsaa. Udt. ra’mmsa. — Randhoff(!) NRJ. III 157.
Ramsaa, Ramsaa 1567. Rarnsaae 1610. 1611. Ram3a 1661.
Rams-aae 1723.
Rygh. f.aarilnavne XVI. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
