Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41. DVERBERG 421
38. Otervik. Udt. ó’tervíka. — Otteuigen 1610.
Iste Leil er Dyrenavnet otr m.
39. Bleik. Udt. lleik’. — Bleiick OE. 22. Bleg, Blege 1567.
Bleg 1610. Bleegh 1661. Bleg 1723.
Findes neppe andensteds i denne Form, men er vel i Virkeligheden
samme Navn som Bleika, den gamle Form for Bleiker i Asker og Bleike i
Fet (Bd. II S. 158). Det er dannet af Adj. b 1 e i k r, bleg, lys. Undertiden
er det maaske egentlig Elvenavn; men Bleika bruges ogsaa oftere som Navn
paa Skjær og Holmer; jfr. det sms. Bleikeberg. .leg tør ikke afgjøre, hvad
Navnet egentlig sigter til lier.
40. Kleven. Udt. klæ’va(!). — Kløffuenn 1614. 1661. Kleven 1723.
41. Flamberget lille. Udt. flambd&rje. — Lille Flanberg 1723.
Et enestaaende Navn. Flamberg er maaske opstaaet af ældre
*Flagna-berg, «det aftiaaede Berg», af fleginn. For Formen jfr. Klofnisteinn
og mulig Skafnisteinn, se Bd. IV, 2 S. 328. (S. B.).
42. l’ræstjorden. Udt. præ sstjöra.
De fleste i Matr. anførte Specialnavne paa Andenes er nu ubrugelige:
alt kaldes Andenes (O. R.). For GN. 43—50 og 53—59 er derfor i NG. Mscr.
ikke anført Udtaleformer og heller ikke ældre Skriftformer. Alle disse Navne
maa være yngre end 1723. De er derfor heller ikke opførte her, da ingen
sikre Oplysninger kan gives om dem.
51. 52. Salberget. Udt. salhcérje.
Er samme Navn som Salberg i Inderøen, Sadulberg AB. 8, egentlig
Fjeldnavn, af s o ó u 11 m., Sadel, betegnende et Fjeld eller en Høide med en
sadelformet Indsænkning. I samme Betvdning bruges Sadelen meget ofte som
Fjeldnavn (Indl. S. 81).
60. Haugnes. Udt. hau’nes. — Kogenes NRJ. III 157.
Houge-nes 1567. Hugnes, Hugennes 1610. Kognes 1611. Kaughnes 1.661.
Haunæs 1723.
* H a u g a n e s, hvori 1ste Led er Gen. Flt. af h a u g r m., Haug.
61. Fiskenes. Udt. fessknes. ■—Fiskenes NRJ. III 157.
Fiski-nes, Fischenes 1567. Fisehenes 1610. 1611. 1661. Fisehenæs 1723.
4 F i s k i n e s, af f i s k i i’., Fiskeri: jfr. Fiskoen og Fiskefjord, Lødingen
GN. 31 og 64.
62. Skarstein. Udt. skarstein. — Skarstenn NRJ. III 157.
162. Scliarstenn 1567. Seliiorstenn, Schiarstenn, Scharstenn 1610.
Skarstienn, Skiarstenn 1611. Scharsten 1661. Scharsteen 1723.
Skarstein findes som Gaardnavn ogsaa i Lyngdal, i Daviken. i Indviken
Olden og i Bjarkø. I Daviken og i Indviken har man Hjemmel for en
gammel Form Skarpsteinar, paa det sidste Sted dog tildels skrevet
Skarfsteinar; i Lyngdal skrives i 16de og 17de Aarh. stadig Skarve-.
O. R. tænker sig Muligheden af, at S k a r f - kunde være det oprindelige og
p opstaaet ved Forhærdelse af f foran s. Isaafald kunde 1ste Led være det
skar f n., som nu er bevaret i Bygdemaal med Betydning: nøgen Fjeldgrund;
Navnets Mening kunde da være: ufrugtbar Stenjord. -— Navnet her behøver
dog ikke at være af samme Oprindelse som de nævnte. Det kunde ogsaa
være * S k a r ö i s t e i n n, jfr. Skalberg i Tjolling, Skard aberg RB. 52 ff,
og i Sandeherred og Skårberget i Rissen (Bd. XIV S. 102 : se ogsaa
Skårberget, Tysfjorden GX. 7. Det kunde da betegne en Klippe et Fjeld) med
en Indsænkning. Kløft i: jfr. Gaardnavnet Klomstein (Klofnisteinn; se
Bd. I S. 349;.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
