Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETTELSER OG TILLÆG
l’artic. t a 1 i ö, senere told. Ved en saadan Formodning vilde man
kunne bringe Navnet i nærmere Forbindelse med Q nr d og tillige med
Skrivemaaden i AB.
S. 181 GN. 83. Mesøen kunde mulig være *Meisøy, af meiss m. Jfr.
Mo GN. 09.
S. 185 L. 20 f. n. ji’Uslcål 1. ji’UsMl
S. 191 GN. 85. I Fjælber skal der efter O. R. være en 0, som kaldes
Løkjels-oio, hvori lste Led maa være ly kiil. Derved støttes den her givne
Forklaring.
S. 191 GN. SO. Herom har S. B. givet flg. Meddelelse:
«Om Navnet Femris, som oprindelig er ünavn, vover jeg at
fremsætte en dristig Formodning, som mulig kan fore paa ret Spor. selv om
den ikke skulde være fuldt rigtig. Der er mulig, som ogsaa K. R. hav
formodet, Forbindelse mellem Navnet Femris (tidligere skrevet bl. a
Finderiis og Indyr, som ligger ved en liden Vik af Sørfjorden lige
overfor Femrisøen. Indyr synes at være sammensat med oldn. d y r r,
Doraabning. Jfr. fris. Egidora, d. e. Havdør, det gamle Navn paa
Eider; angelsaks. Fifelduru af fif ei, Havtrold. Mulig har derfor
Sørfjorden engang hedt * F i m b u 1 d y r r, d. e. Havtroldenes Døraabning
Femris har da mulig hedt * F i m b 1 d y r r i s, * F i m cl y r i s, d. e.
Øen, som ligger ved Begyndelsen af Havtroldenes Døraabning. Andet
Led - r i s kunde da kanske være opstaaet af en urnordisk Stamme
*-risjö-, afledet ved Hunkjønssuftixet -j fi- af ris n., egentlig
Reisning »
S. 209 L. 23 f. o. Ønavnet Hæring kommer vel af Adj. h ;i r r, graa. (S. B.J.
S. 210 L. 21 f. o sau 1. sán.
S 216 GN. 5. S. B. antager, at lste Led i Ljones snarere er Ljo, Sadelpude
(se Aasen under Ljofot); dette har som lste Sammensætningsled ogsaa
Formen Ljaa . Det synes tidligere at have betegnet en Gjenstand, som
giver Læ eller Beskyttelse, og at være beslægtet med oldn. (h) 1 é. I
Ljøues har vel ogsaa dette <>rd havt en mere oprindelig Betydning end
«Sadel pude».
s. 217 GN. 18,1. Hr. Rektor Qvigstad meddeler, at Kjoltan formelt kunde
komme af et lappisk Navn Tsjolte; men han kjender dette lappiske Ord
kun i Betydning af en Ophøiethed paa Legemet.
S. 242 GN. 2. Det i Flekkos indeholdte Elvenavn kunde vel ogsaa være det
samme som det Elvenavn * F 1 i k k a, hvoraf Flekkefjord og Flikke i Nes
og Hitterø har Navn. (S. B.).
S. 213 L. 1 f. n. Istedetfor «al fr» burde tydeligere staa: «alfr m.,
Grusgrund».
S. 254 L. 13 f. n. Indre Sk. 1. Ytre Sk.
S. 256 GN. 54. S. B. antyder som en Mulighed, at Holma uk i kunde
betyde en nyryddet Gaard, hvortil der hører en Holme eller Holmer.
S. 201 L. 0 f. o. Skulde Ør ak r betyde «udstikkende Ager», af Præfixet
ø r, Sideform til ó r, hvoraf Orne s, udstikkende Nes, se Bd. IV, 2
S. 183? (S. B. .
S. 204 GN. 10. Her er overseet, at Jorenvik PnSt. S. 151 formodes at komme
af Mandsnavnet J o r u n d r, hvilket mulig er det rette.
S. 272 GN. 92. Her kan ogsaa anføres Feetstadhæ i Hakaas S. i Jemt
land. DN. XIV 00, 1450, som synes at være samme Navn.
S. 272 GN. 93. S. B. formoder i Henhold til de ældre Skriftformer, at lste
Led i Øveraas kunde være et Fjordnavn *Qgurs-, maaske beslægtet
med det islandske Stedsnavn O gr (i Isafjord Syssel .
S. 273 L. 12 f. n. Bygning 1. Rygning.
S. 280 GN. 64. Daglignavnets Form her og i de anførte Navne i Ankenes,
Evenes og Lødingen kan efter S. B. være opstaaet saaledes, at á i den
svagt betonede Endestavelse i Fors á er blevet forkortet til -a og
derefter Tostavelsesbetoningen forandret til Enstavelsesbetoning, idet Navnet
opfattedes som usms. Isaafald maa Forselv, Ankenes GN. 78, have afløst
et ældre ’Forså,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
