Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’t LO
RETTELSER OG TILL.EG
S. 280 GN. 66. I enkelte Dele at’ Landet kan Rogna og Rognan som Navn
paa Holmer og Skjær ogsaa komme af fli) r a u n n., Stendynge,
Stengrund, betegnende en af Sten dannet eller med Sten dækket Holme (se
Fritzner under braun).
S. 287 GN. 54. Fjordnavnet Skjomen kunde efter S. 1!. maaske væie
beslægtet ined skjonia, glimte, blinke Aasen .
s. 289 L. 6 f. n. ø cerlanne i. ø’verlanvß.
S. 293 GN. 39. S. B. tinder det muligt at forlige den nuv. Form Balangeu
med Formen Bagangr i AB. Dette kunde nemlig ved Dissimilation
blive til * B a Ö a n g r og det igjen til • B a 1 a n g r (* B a 11 a n g r . For
Overgangen fra ð til 1 jt’r. E i 5gat a, nu udt. Ællegutu, Rakkestad GN.
171, se Bd. I S. 114, hvor ogsaa sammenlignes A u il berg, nu udt.
Aallbær. Bag- i Fjordnavnet Bagangr staar sandsynlig i
Aflydsfor-hold til Adj. bágr, hinderlig, vanskelig. Om andre Stedsnavne, som
begynder med Bag-, se Bd. IV, 2 S. 189. 227.
S. 296. S. B. antager, at den rette Form af Fjordnavnet er O fot i, som de
ældste og bedste Kilder har. Ogsaa det andet Fjordnavn, hvis sidste
Led er analogt med dette, Aalfoteu i Nordfjord, har svag Form, i O 1
info ta. Efter den sproglige Form synes O fot i som lste Led at
indeholde det nægtende Prætix Ó-. Eller skulde lste Led i O fot i være en
Sideform af oldn. lifr. Bjergugle?
S. 300 GN. 21. S. B. antager, at en anden mulig Forklaring er, at Sneistiuden
har hedet Sneis f., hvilket Ord betyder en spids Pinde, spids Nagle,
og at, Elven efter den er bleven kaldet l’or Sneisa, hvilket senere
i LTdt. er blevet til Sneisa ligesom Forså i Tysfjorden og Laksa i Evenes.
S. 316. G i m- i G i ni i s t a kunde mulig indeholde et Substantiv, beslægtet
med oldn. *gimbr, ungt Faar, se Fritzner under gym br. S. B. .
s. 321 GN. 5. Elveuavnet *Slyöja er maaske beslægtet med
middelhøitydsk sloten, sitre, og med isl. s 1 o ð r a, slæbe sig frem. S. B.).
s. 333 GN. 15. Her kan ogsaa sammenlignes j Hiortstadom i Jemtland
DN. XIV 42, 1437, hvilket ogsaa udentvivl er dannet af Hjort r som
Mandsnavn eller Mandstilnavn.
S. 348 L. 15 f. o. «af’ Öens flere Halvøer» 1. «af en af Øens tiere Halvoer».
S. 360 GN. 32. S. I!, antager, at Stammen Strjón- i Stedsnavne hænger
sammen ined angelsachsisk s t r é o n n., «gain, profit». Her. hvor et
Fjeld har hedet *Strjón f., kau dette have faaet Navn af rig Fugle
fangst. Bygdenavnet Stryn er vel egentlig Navn paa en Fjord, som har
faaet Navn af rig Fiskefangst.
S. 374 GN. 15. S. B. antager, at Maarsund kan komme af en gammel Fonn
* il ora sund, jfr. i nyere Isl. mo rar af fiskum), det vrimler af
Fiske. Dette ni o r a er vistnok Sidefoim til det i norske Bygdemaal
brugte maura, vrimle, som i andre Betydninger har Sideformerne mora
og mura
S. 377 GN. 42. S. B. formoder, at den gamle Form mulig har været *
Spjal-kan darvägr, af en Nom. * S p j a 1 k u n d. Det andet 1 i de to ældste
Skatteregistre kan ved Assimilation være opstaaet af n; jfr. Kvenild
af Hvinandi (Bd. XIV S. 372) og lignende Overgang i flere Navne.
s. 379 GN. 55. Soin Støtte for Navnet Jenus Forklaring at’ i Enda lien
viser S. B. videre til svensk jans, nys, af * i á ö a n s. Jfr. ogsaa de
svenske Sønavne Iviig, Jogeu og Jiigeru. som af Hellquist Svenska
Sjö-namn S. 267, 269 og 277 forklares som sms. med Præpositionen i.
s. 386 L. 5 f. o. r’ta 1. rota.
S. 387 GN. 54. S. B. formoder, at Naversbor som sidste Led indeholder
Bora f, boret Hul, — altsaa: «et Hul, som er boret med en Naver».
Forvansket heraf er vistnok Naffuensboe. Derimod synes Naffuershold
at være en Forvanskning af * N a f a r s li o 1, sms. med hol n., Hul.
Nafliier Røff er vistnok forvansket af * N a f a r s r a u f, sms. med oldn.
r a u f f., Hul. Aabning. Den sidste Navneform synes at være den
ældste, da et Ord Rauv i denne Betydning hverken lindes hos Aasen
eller Ross.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
