Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
TROMSØ AMT
’Kinn f., Kind, overført "brugt om en bråt Fjeldside (Indl. S. 60). Ofte
brugt som Gaardnavn, baade usms. og som sidste Sammensætningsled, om
Gaarde, som ligger under en bråt Fjeldside.
2. Fiiisæter. Udt. ß’nnsæter. — [Finnesetter 1567],
Find-setter 1610. 1614. 1661. Findsætter 1723.
Er enten sms. med Mandsnavnet Finnr (Finni) eller med det
ligelydende Folkenavn. Da G-aardnavnet formodentlig er gammelt, er den første
Forklaring den sandsynligste.
3. Myrland. Udt. myrlann. — [Mvrlannd 1567], Myrland
1610. 1614! 1661. 1723.
* Myrland, = oldn. m^rlendi n., myrlendt Jord. Findes som
Gaardnavn ogsaa i Vossestranden, Flakstad, Hadsel og Ibbestad.
4. Gapøen. Udt. gäpøia. — [Gapøen 1567], Gabøen 1610.
1614. Gap Øen 1661. Gabøen med Holmene 1723.
Bd. IV, 1 S. 204 ansees det for utvivlsomt, at Øen har sit Navn af, at
den ligger i et Fjordgab. Den ligger nemlig i den ydre Del af Kvæijorden,
nogenlunde midt imellem begge Kyster. Dette er vel den sandsynligste
Forklaring, skjønt gap neppe ellers findes i Stedsnavne i Betydning af en
Fjordmunding. «Holmene«, som nævnes 1723, er Gapøholmene i NØ- for Gapøen,
adskilt fra denne ved Gavlsundet. — I Matr. af 1908 skrives Navnet Gapøy.
5. Reixistad. Udt. reinsta. — [Renestaa 1567], Reenstad
1610. 1614. 1661. Reinstad 1723.
Efter PnSt. S. 203 sms. med Mandsnavnet Reinn, som enkelte Gange
findes brugt paa Island, eller med Dyrenavnet reinn brugt som
Persontilnavn. Da Formen af 1567 tyder paa, at 1ste Led har været et
Tostavelsesord, kunde man ogsaa formode et opr. %ReinustaÖir, dannet af det ofte
forekommende Elvenavn Reina (NE. S. 188). Der falder to smaa Aaer ud
nær Gaarden.
’ 6. Godfjordbotn. Fjorden kaldes gö’fjören. — Er en ubeboet
Udmark.
I et Fogedregnskab af 1738 og et Skatteregister af e. 1750 kaldes Fjorden
Gaafj orden. Den opgivne Udt. maa dog vel ansees for den rette, og Navnet
være sms. med Adj. g o 5 r. Det maa da opfattes som et «rosende Navn»
(Indl. S. 39) i Lighed med Godvik i Bø Ndl. og Øksnes (Bd. XVI S. 379).
Det kunde enten sigte til, at Fjorden giver Ly for Uveir, eller snarere til
Fiskerigdom. Det er en mod SV. indgaaende Arm af den store Fjord.
7. Bjørneraa. Udt. hjø’ipidrå. — Biørnraa 1610. Biørne Raa
1614. Biøneraa 1661. Biønneraae 1723.
Egentlig Elvenavn, *Bjarnarå, sms. med Gen. af Dyrenavnet b j o r n,
NE. S. 18. Samme Navn er Trondenes GN. 102, som dog udtales lidt
anderledes, og Bjørneraaen i Rindalen (Bd. XIII S. 422). Med Hensyn til den
eiendommelige Betoning kan fremdeles sammenlignes Ibbestad GN. 80 og 81
og Salangen GN. 14. Nær Gaarden falder en Aa ud i Godfjorden. — I den
sidste Matr. skr. Bjørnraa.
8. Guimesdal. Udt. gunnfisdal. — [Gunilsdall 1567].
Gundis-dal 1610. Gundesdall 1614. Gunisdall 1661. Gunnisdal 1723.
Udentvivl *Gunnulfsdalr, sms. med det i MÅ. meget almindelige
Mandsnavn Gunnulfr. Se PnSt. S. 106. Jfr. Gunnestad i Nøtterø, hvor
man har Hjemmel for en gammel Form GunnulfsstaÖir (Bd. VI
S. 246).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
