Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. TRONDENES
13
2. 3. Tovik indre og ytre. Udt. tö’viJça. — [aff Thoffuige
1567], Thouigen 1610. Thouuigen 1614. Thouighen 1661.
Toe-vigen 1723.
*Töfuvik, af et Elvenavn *Töfa, som er bevaret i Tova i Eggedal,
i Toelven i Stangvik, i Todøla i Hallingdal og i Numedal og forøvrigt har
efterladt sig Spor i mange Gaardnavne. Det hænger vel sammen med
islandsk t ö f, Ophold, Forsinkelse. Se NE. S. 272. Bd. V S. 84. En Aa
falder ud ved Gaarden.
4. 5. Sandstrand nedre og øvre. Kaldes sar^e. —
Sandstrand 1610. 1614. 1661. 1723.
I det i Bygden brugte Navn synes et gammelt Navn "Sandar at være
bevaret som Navn paa en Gaard, hvoraf isaafald baade disse Gaarde og GN. 6
maa være Levninger. Ogsaa Sandvandet og Sandberget et Stykke indenfor
maa have sine Navne af dette gamle Gaardnavn. Se forøvrigt ndf. under
«Forsvundne Gaardnavne».
6. Sandemarken. Udt. sav,n,emar]ga.
Medens GN. 4 og 5 ligger ved Søen, er denne en Markegaard længere
oppe i Landet.
7. Øivandet. Udt. øi’vattne.
Egentlig Navn paa et Vand, ved hvilket Gaarden ligger. Det har sin
Grund i, at der i Vandet ligger en større og nogle mindre Øer.
Almindeligere er Sønavnene Øiangen og Øiungen, som har samme Betydning. -— I
den sidste Matr. skr. Øyvatnet.
8. Blaafjeldvandet. Udt. bla fjellvattne.
Vandet, hvorefter Gaarden er kaldet, har Navn af det høie og store
Blaafjeld. — I den sidste Matr. skr. Blaafjellvatnet.
9. Kvitfors nordre. Udt. hvttfårsen.
Kaldes «nordre> til Forskjel fra GN. 21 og Evenes GN. 6. Et yngre
Fossenavn med samme Betydning som det gamle Hvitingr, den hvide
(skummende), som navnlig er bevaret i Hvittingsfossen i Sandsvær. Se Bd. V
S. 369. VI S. 78. XVI S. 97.
10. Tennevik. Udt. tæ^nevfya. — [Thenneuig 1567],
Thend-wigen 1610. Thenneuigen 1614. Thenduighen 1661. Tendvigen
1723.
* I> e r n u v i k ?, sms. med et Elvenavn * 1? e r n a, som vel er samme
Ord som Fuglenavnet Jerna, Terne. NE. S. 267. Ligger ved Udløbet af en
Elv. Samme Navn er Salangen GN. 49. Jfr. ogsaa Lavangen GN. 18.
11. Kvitnes. Udt .kvitnes.—[Huitnes, Huedenes 1567],
Huit-nes 1610. 1614. 1661. Hvitnes 1723.
Et meget almindeligt Navn, som maa sigte til en hvidagtig Bergart paa
Neset. Jfr. Navne som Kvitholmen, Kvithammer, Kvithylla.
12. 13. Steinsland nordre og søndre. Udt. stei’nslavyn,. — a
Steinslandhom, Steinslandh (nordre), i meira Steinslandæ DN. VI 227.
a Stæinslandom DN. VI 320. Stæinsland DN. VI 321. a
Steins-landom DN. VI 345. Steinsland, i Steinslande DN. VI. 346. 348.
[Stensland, Stenland 1567], Steensland 1610. 1614. 1661. 1723.
Steinsland. Forekommer som Gaardnavn paa over 20 Steder. Det
kan efter Formen være sms. med Mandsnavnet S t e i n n (eller Steinar r,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
