Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
TROMSØ AMT
68. Bergseng. I daglig Tale anvendes kun Brugsnavnene. —
a Bergsengiom DN. VI 227. a Bærgsængium DN. VI 320. a
Bergs-eingiom DN. VI 346. Berris Engh 1661. Berrigs Engh 1723.
Bergsengjar, sms. af Berg (GN. 76) og Fit. af eng f., Eng (Indl.
S. 49).
68,1. Toften. Udt. ta ff ta.
Af t o p t eller t u p t f., Hustomt (Indl. S. 82).
68. 5. Høgforsen. Udt. hø g far sen.
69. Kjelhus ytre. Udt. Içellüs. — a Ketilshusom DN. VI 227.
a Ketilshwsom DN. VI 320. 345 (hvor det bemerkes, at det da var
lagt til Præstegaarden). [Kiellhuus 1567], Kelhuus 1661 (da endnu
under Præstegaarden). Kiilhuus 1723.
Ketilshüsar, sms. af Mandsnavnet K e t i 11 og Fit. af hus n.. Hus.
K e t i 1 1 er ogsaa som Mandsnavn nu i flere Egne gaaet over til Kjell (se
Aasen, Navnebog S. 26). Udeladelse af -s i saadanne sammensatte Navne er
navnlig hyppig i de med -ru 8 sms., men forekommer ogsaa ellers, som i
østenby i Rødenes, af Øysteinsbyr, Lodengaarden i V. Gausdal og
Løen-gaard i Opdal Busk., af L o 8 i n s g a r 8 r, Stakvik i Eide Romsd., af
Stakks-vlk, o. fl. (Bd. I S. 169. IV, 1 S. 206. V S. 447. XIII S. 343).
70. Øverby. Udt. ø’verby. Kaldes ogsaa ofte (som horende
til Grænden) Kjelhus.
Ligger midt imellem ytre og indre Kjelhus og er vel opr. en Part af
den samlede Gaard.
71. Kjelhus indre. Se GN. 69.
72. Nygaard. Kaldes tømmeråsen.
Tømmeraasen er et meget almindeligt Navn, som betegner en Aas, hvor
der er Tømmerskog.
73. Lyngmoen. Kaldes monkhåla.
I Daglignavnet er sidste Led hola f., Hulning, Fordybning (Indl. S. -56).
Tilføielseu Monk- betegner vel her som sædvanlig, at Gaarden engang har
hørt til et Kloster eller ialfald til en geistlig Stiftelse.
74. Steinneset. Udt. steinnese.
75. Storvasbotn. Udt. sto’rvassbattn.
Ligger ligesom GN. 72—74 langt inde paa Hinnoen ved Storvandet og
har Navn af, at det ligger ved dette Vands øvre Ende. — I den sidste Matr.
skr. Storvatsbotn.
76. Berg. Udt. loérg. — af Berge AB. 100. [Berig 1567].
Berrig 1610. 1614. 1661. 1723.
Berg n., Berg, Berggrund (Indl. S. 43). Jfr. forøvrigt om nogle
beslægtede Navne ndf. under «Forsvundne Navne>.
77. Tiken. Udt. vi’Jga. — Wiigen 1661 (opført som
Husmandsplads).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
