- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 17. Tromsø amt /
23

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. TRONDENES

23

78- Gamnes. Udt. gammnes.

Iste Led er gammi m., Gamme. Efter Meddelelse af J. Qvigstad har
der tidligere boet en hel Del Lapper her, og i de nærliggende Trakter,
Ervik-dalen og Kaltdalen, findes der mange Gammetomter. Jfr. Gammaberga
under «Forsvundne Navne».

79. Ervik. Udt. æ’rrviJça. — Aruik DN. VI 228. Ærviik DN.
VI 320. 346. Erwikk DN. VI 393. Eruigenn 1614. Erwigh 1661.
Ervigen 1723 (da Fogedgaard).

Ligger ved Udløbet af en Elv. Iste Led indeholder sandsynlig et
Elve-navn af Stammen Er-, som maaske er udgaaet af et Elvenavn * E 1 r a, dannet
af Trænavnet <5 1 r, Older. Dette Gaardnavn forekommer paa mange Steder,
især i det nordlige af Landet. Se NE. S. 43.

79. 3. Sollien. Udt. sö’Ua.

79,4. Sameiet. Udt. sammeie.

79,7. Hammeren. Udt. hammaren.

80. Undlandet. Udt. unnlatte [unn-?].

Vel samme Navn som Underland i Asker, oldn. *Undirland,
nedenfor liggende, lavt liggende Land. Se Bd. II S. 161.

81. Rokenes. Udt. røil^enés. — Røkænes (søndre), Røkønes
DN. VI 228. Røykianæs DN. VI 320. Røykiones DN. VI 347.
Røy-kenes DN. VI 346. 393. [Rogginis, Regenes 1567], Røgenes 1610.
1614. Røcheneß 1661. Røchenes 1723.

Se Kvæfjord GN. 10. Der synes ikke her at være noget i
Naturforholdene, som kunde give en Veiledning til Navnets Forklaring. Heller ikke
giver de meget afvigende ældre Skriftformer nogen sikker Oplysning om dets
rette oldnorske Form.

82. Åarnes. Udt. arnes. — Arnesæ (Dat.) DN. VI 228. [Ornes
1567], Aarnes 1610. 1614. 1661. 1723.

Arnes, hvori Iste Led maa være år, Gen. af å f., Aa. Der falder en
Aa ud mellem Gaardene.

83. Stornes. Udt. stornes. — Stor Nees 1610. 1614. Storneß
1661. Stoernes 1723.

Ligger paa et bredt, sterkt fremskydende Nes.

84. Jensvold. Ikke brugeligt.

84, 1—3. Solbakken. Udt. so^Ibakken. Skal især bruges om
Brugsno. 1; ellers kaldes disse Gaarde ogsaa M’a.

84, 4—8. Mokkeland. Udt. møhhelannj.

Hvis Navnet er gammelt, hvilket nok kan være troligt, er det vel opr.
*Myklaland, «Storgaarden>, af Adj. mykill, mikill, stor, idet det
første 1 kan være bortfaldt ved Dissimilation. Dette Navn findes paa mange
Steder, saaledes ogsaa i Øksnes i Vesteraalen, men i Regelen i Nutidsformen
Mokland, idet hele Stavelsen -la- er bortfaldt ved Dissimilation; jfr. ogsaa
Nøkkeland i Moss, som er samme Navn (Bd. I S. 356). Man kunde ogsaa
formode, at Iste Led var m y k r, m y k i f., Møg, som man har i Navnene
Møgedal (eller Mykjedal) og Mokenes (Møkkenes), se Bd, I S. 348, og i Skjær-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/17/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free