Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
TROMSØ AMT
navnet Møkkalasset. Dette Ord findes dog ikke ellers sms. med -land.
Gaarden ligger inde i Landet, ved Møkkelandvandet, imellem Bergsvaagen og
Kasfjorden.
85. Kaltdalen. Udt. haltdalen; kaldes ogsaa dalen.
Et Forled Kalt- findes neppe andensteds i noget Stedsnavn. Det kan
mulig hænge sammen med det af Aasen fra Nordland anførte kaltra, kludre,
fuske (= klatra), og Kalter n., Fuskeri. Jfr. Klatran, GN. 42, 1.
85. 4. Halvormo. Kaldes mo’en.
86. Høiden. Udt. liø’gda.
I den sidste Matr. skr. Høgda.
87. Grumlvasbotn. Udt. gru nvyjassVåttn.
Ligger ved et lidet Vand, Grundvandet. — I den sidste Matr. skr.
Grunn vatsbotn.
88. Sjurdalen. Udt. sjü’rdalen.
Af Mandsnavnet Sjur, det gamle S i g u r ö r.
89. Harbakken. Alm. kaldet Ica’ssfjören. — Hardbakka i
Casafiordh AB. 101. Harakka, a Harakka (!) DN. VI 227. 345. a
Bakka DN. VI 320. i Hardbacka DN. VI 347. Hordbak Cap.
Harbache 1661. 1723. — Jfr. i Kasafyrdi DN. VI 320. i Kasafyrde DN.
VI 345.
Haröbakki, ofte brugt som Stedsnavn, vistnok i den Betydning, som
er bevaret i BygdemaaleDes Hardbakke, tør og stenig Bakke. — K a s
a-f j o r 8 r, nu Kasfjorden, Navn paa en Fjord, som gaar ind fra Nord i det
nordøstlige af Hinnøen, paa Østsiden begrændset af den lange smale Halvø,
som ender med Elsnes. Senere er det gaaet over til Gaardnavn, nu i daglig
Tale brugt om GN. 89—91. Navnets 1ste Led er sandsynlig Gen. Flt. af
k Q s f., Dynge, især om Dynger af Træer, som samles paa nyryddet Land for
at brændes op, derfor i Stedsnavne brugt om en Rydning (Indl. S. 63). Ordet
kan dog ogsaa bruges om en Dynge af Sten og vel ogsaa om en mindre
Gravrøs; jfr. kasa, at begrave under en Stendynge, f. Ex. Lig af omkomne.
Paa Harbakken og Erikstad findes der mange Gravhauger og ogsaa mange
smaa Røser. Det er dog vel ogsaa muligt, at Iste Led i Kasafjorör
kunde være Gen. af et ældre usms. Fjordnavn * K a s i. Denne sidste
Formodning knnde støttes ved, at nogle Holmer udenfor Fjordens Munding efter
Kystkartet kaldes Kasholmene. Jfr. ogsaa Dyrø GN. 18.
90. Erikstad. Alm. kaldet Ica’ssfjören. — af Erikstadom i
Kasafyrdi AB. 100. Kasfiord 1610. 1614 (det sidste Aar ogsaa
Er-stad særskilt opfort). Erichstad og Kaßfiord 1661 (det sidste
Husmandsplads). Éricstad 1723.
E i r i k s s t a 8 i r, af Mandsnavnet E i r i k r, se PnSt. S. 63; jfr. NG. 57.
90, 13. Fageraas. Nyopfundet Navn. Kaldtes for Svartaasen.
91. Skjerstad. Ogsaa alm. kaldet ha’ssfjören — [Schierstaa
1567]. Skierstad 1610. 1614. Schierstad 1661. 1723.
Et Gaardnavn Skjerstad findes ogsaa i Lyngdal, i Orkedalen og i
Skjerstad (Salten), paa det sidste Sted i 1390 skr. a Skirastadom. Ialfald
paa det sidste Sted kommer riet vist af et Elvenavn Skir eller Skira, som
er bevaret i Skiraaen i Sundalen, der vel er dannet af Adj. skirr, ublandet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
