Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. TRONDENES
25
ren, klar. Jfr. Skirstad i Gran. (Bd. II S. BG1. IV, 2 S. 143. XVI S. 218).
Samme Oprindelse kan Navnet her have. Gaarden ligger ved en Elvs Udløb
i Fjorden.
92. Elsnes indre. Udt. æ’llsnés (dette GN. tidligere kaldet
raten). - [Elssnes 1567], Elsnes 1610. 1614. 1661. 1723.
«Har Navn efter Fjeldet Elgen.» O. R. Den gamle Form altsaa * E 1 g
s-n e s. At dette er den rigtige Forklaring, bestyrkes ved Gaardens lappiske
Navn, Elgök, se Qvigstad, Lehnw. S. 142. Navneformen Raten forekommer
ogsaa i Norddalen, men der med Tostavelsestone (Bd. XIII S. 125). Det
maa komme af rati m., Skrab, Skrammel. I samme Betydning findes paa
andre Steder Navnet Ratet. — I den sidste Matr. skr. Elgsnes.
93 — 95. Aun indre, mellem og ytre. Udt. aun’. — [Ouend,
Ouind 1567], Elffuen (!) 1610. Effuenn 1614. Inder Øunn, Ytt. Øun
1661. Inderøvne, Ytterøvne 1723.
* A u ö n n., Ødemark, Ødegaard (Iudl. S. 42).
96. Elsnes ytre. Se GN. 92.
97. Grytø. Udt. gry’ta (paa selve Øen skal siges gri’ta; ellers
hørtes alm. grti’ta om Gaarden). — [Grotønn 1567], Grøttø 1610.
Grøtten med Øyerne 1661. Grøtøen med Øerne 1723.
Egentlig Navn paa den store 0, som ved Topsundet (saa kaldet efter
Fjeldet Toppen paa Grytøen) er adskilt fra Hinnøen, og hvoraf den vestlige
og sydlige Del tilhører Trondenes, men den nordøstlige Bjarkø Herred. Dette
Ønavn (tildels skr. Grøtø) findes ogsaa i Bodin og i Steigen og i dette Amt
desuden i Helgø. Den gamle Form har været * G r y t a, en Afledning af
grjot n., Sten; jfr. Skjærnavnet Gryta i Tjøtta. — Ved «Øerne» forstaaes
en hel Del mindre Øer udenfor Gaarden. — I den sidste Matr. skr. Grøta.
GN. 97 — 107 ligger paa Grytøen.
98. Alvestad. Udt. alvesta. — a Allwastadhom DN. II 481,
1418. [Aluestaa, Aluestad 1567], Alffuestad 1610. 1614. 1661.
Alfvestad 1723.
*Qlvissta8ir, af Mandsnavnet Q 1 v i r (PnSt. S. 286). Samme
Nu-tidsform af dette meget hyppige Gaardnavn har man i Bokn og i Haram.
99. Dale. Udt. dale. — i Dale DN. VI 348. AB. 100? Dall
[1567], 1610. 1614. 1661. Dalle 1723.
Dalr m., Dal, Dat. Dali. Gaarden ligger ved Mundingen af Øens
største Dalføre.
100. Yaskinn. Udt. vasjim• — Wadhaskin DN. VI 228. i
Vadherskinum DN. VI 347. or Wadeskinne DN. VI 393. [Waschen,
Vasehind 1567], Vadtz Schindt 1610. Vadsehindt, Vaschind 1614.
Wasching 1661. Wadschind 1723.
Enestaaende og vanskelig forklarligt Navn. Som en Gjætning kan
nævnes, at det kunde være *Vqbvaskeina f., en Skramme, Flænge i det
tykke af Kjødet. At et saadant Ord kunde anvendes som Gaardnavn, maatte
forklares paa samme Maade som ved Navnene Spjötlag ogHundsbit,
der maa have sin Grund i, at Jorderne engang har været erlagte i Bod af
en Mand for et Spydstik eller et Hundebid. Se Thj. VSS. 1891 S. 237.
Vokalen i lste Stavelse kan vistnok vække nogen Betænkelighed ved denne
Forklaring. Jfr. dog ovfr. GN. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>