Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
TROMSØ AMT
101. Yarmedal. Udt. varmedal — Bermadal(!) DN. VI 228.
[Varumdall 1567], Verumdal 1610. 1614-, Wermedall 1661.
Wærme-dal 1723.
* V Q r m ti d a 1 r, af Elvenavnet Varma, som maa sigte til mere end
almindelig frostfrit, isfrit Vand. Se NE. S. 292. De nyere Skriftformer kunde
synes at udgaa fra en gammel Form * V e r m u d a 1 r, af det ensbetydende
Elvenavn Verma; men dette passer ikke til Nutidsformen. Formerne
«Varum-, Verum» maa værs opstaaet ved Feillæsning af Varmu-, Vermu-.
Efter DK. løber der en liden Aa ud ved Gaarden.
102. 103. Bjørneraa ytre og indre. Udt. bjy’nwßra. —
Biorn Raa 1610. Biørneraa 1614. Biøneraae 1661. Bionneraae
1723.
*Bjarnarå, egentlig Elvenavn. Se Kvæfjord GN. 7. En større Aa
falder ud ved Gaardene. — I den sidste Matr. skr. Bjørnraa.
104. 105. For nedre og øvre. Udt. fårr. — [pa Forre 1567].
Fuhr 1610. 1614. Neder For, Offuer Fur 1661. Nederfuur,
Over-fuur 1723.
’For f., egentlig Elvenavn, af for f., Rende, Fordybning. Der bar dog
ogsaa været et andet Elvenavn, F q r f., Gen. Farar, som maa bænge
sammen med fara og ferja, og naar der ikke foreligger oldnorske
Navneformer, kan disse to Navne vanskelig skilles ud fra hinanden. Se NE. S. 57.
Der løber en Aa forbi Gaardene.
106. Lundenes med Kjeøen. Udt. lurenes, Jgø’ja. —
[Landel-nes (!) 1567], Lundenes 1610. 1661. 1723. — Knøen 1610. Kidøen
1614. Kløen 1661. Kiiøen 1723 (i det sidste Aar anført som
Under-brug til Lundenes).
Lundenes maa være dannet af et ældre Gaardnavn Lunde, som endnu
bruges som Navn paa GN. 106,4. Lunde er gammel Dativform af 1 u n d r rn.,
Lund, liden Skov (Indl. S. 66). — Kjeøen er et hyppigt Ønavn, af k i ö n.,
Kid, paa nogle Steder ogsaa udt. Kjøina. Med Hensyn til Sammentrækningen
i Udt. kan sammenlignes Udtaleformerne Føina (Feøen), Røia (Rødø) og
Gøina (Godøen). Som andre Ønavne, der er sms. med Navne paa Husdyr,
sigter det til, at Øen har været brugt til Havnegang for dette Slags Dyr. —
I den sidste Matr. skr. Kjeøy.
107. Bessebostad. Udt. b&ssbosta. — at Bersaboolstad DN.
VI 228. nest Bersabolstad DN. VI 229. [Besbusta, Bessbostaa 1567],
Bessebostadt 1610. 1614. Beste Bostad 1661. Bæstebostad 1723.
Bersabölstaör, sms. af B e r s i (B e s s i), et i MA. meget
almindeligt Mandsnavn i Norge, og bölstaör m., Bosted, Gaard. Den nyere
Skrivemaade Beste- beror paa en urigtig Fortolkning af Navnet. Se PnSt.
S. 36. Ldsbl. 146. Indl. S. 44.
107, .3. Helsingen. Udt. h&lsinn.en. — [Hellseng 1567].
Helsing 1610. Helsuighen (!) 1661. Helsingen 1723. Størstedelen af
Gaarden er nu gaaet ind under Lundenes.
Kan efter Formen være dannet af Gen. af et Mandsnavn (H e r 1 a u g r,
Herleifr eller Herleikr, se PnSt. S. 128) og e n g f., Eng, som i best.
Form paa flere Steder nu har Udtaleformen -imen. Helsing- forekommer
ellers i flere Navne, som det synes i forskjellig Betydning. Jfr. Bd. V S. 137.
Usms. findes det i Asker og tidligere i Aremark. Se Bd. I S. 196 og II S.
163. Mindre sandsynligt er det vel, at det er Persontilnavnet Helsing, som
umiddelbart er gaaet over til Gaardnavn. Dette lindes ved 1520 oftere som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
