Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. BJARKØ
31
Lömun daver, af lo mun dr, ogsaa læmingr, Lemming eller
Lemend, og ver n, Fiskevær (Indl. S. 85). Det er en lidt større og nogle
smaa Øer ved Sydvestspidsen af Senjen.
2. Buvik. Udt. buvtya. — Bwdaruiik DN. VI 348. Bowiig
1610. 1614. Boeuighen 1661. Bueuigen 1723.
Bü 8 ar vik, hvori lste Led er Gen. af bu8 f., Bod, Fiskerbod. GN.
2—6 ligger sydvestligst paa Senjen.
2.2. Lonkan. Udt. lo’nhan.
Maa være samme Navn som Lonkan i Hadsel. Andre Navne, som efter
Udtalen synes at være af samme Stamme, er Lonkemoen i Vaaler Sol., Lonka,
lidet Vand eller Elveudvidelse i Vismundselvens Vasdrag i Biri, Lunken,
Tjern paa Sydsiden af Snertingdalen i Biri og Tjern paa Grændsen af
Ringsaker og Faaberg, Lonkerud, Gaard i Flesberg og Lonkenes i Lødingen. Det
er vel en Dannelse med Afledningsendelsen -k af 1 6 n f., som bruges om en
strømfri Udvidelse af en Elv, undertiden ogsaa om en Poll i en Fjordbund
(Indl. S. 66). Beslægtet er vel det forsvundne Lunkunni i Stokke, som
kan udgaa fra 1 fl n f., Sideform til lön (Bd. VI S. 206). Forskjelligt fra
disse er vel et Navn Lanka f., som man har i Laanke i Øier, i Rennebu og
i Stjørdalen og i Laankan i Sparbuen. Se Bd. III S. 303. Thj. VSS. 1891
S. 208. — Hvad der her paa Senjen kan have givet Anledning til Navnet, er
ikke klart. Det er tænkeligt, at det er indkommet her ved Opkaldelse af
Lonkan i Hadsel.
3. Tømmervik. Udt. tø’mmerviJça.
Jfr. Trondenes GN. 72.
4. Senjeliesten. Udt. sæ’nnihæssten. — [Sonnisthenn 1567],
Sennien Hesten 1610. Senniehesten 1614. Senihest 1661.
Senne-hæsten 1723. Øen kaldes sce’nnja eller sce"nnüan,n,e.
Navnet er overført paa Gaarden fra et henimod 900 M. høit Fjeld, som
ligger lidt indenfor. Hesten er et meget almindeligt Navn paa Fjelde, som
frembyder nogen Lighed med Manken og Hovedet af en Hest, især brugt som
sidste Led i sms. Fjeldnavne.
4. 7. Skrolsvik. Udt. sJcra’llsmJça.
Et lignende Forled kjender jeg ikke ellers fra Stedsnavne. Det er maaske
at henføre til Folkespr. Skroll n. og m., Støi, Skraal, eller Skroll m., Hob,
Dynge, Flok (Ross).
5. Sjursvik. Udt. sjü’rsvilça. -—Siffuordtzwiig 1610.
Siffuerdtz-uig 1614. Siffuerßuiigh 1661. Siufrsvig 1723.
Iste Led er Mandsnavnet Sjur, det gamle Sigur8r.
5.3. Olfinvik. Udt. 6’lfinnviJça.
lste Led maa vel forstaaes som Ole Fin. Denne Gaard er anbragt paa
en urigtig Plads paa AK. Hvor den ligger der, findes ingen Gaard; den
ligger i Virkeligheden søndenfor Sjursvik. O. R.
6. Steine. Kaldes stei" nav ær an. — Stena DN. VIII 437, 1490
(Afskrift fra 1516). Steenne 1610. Steene 1661. Steenne 1723.
*Steinar. Det er nogle smaa Øer og et Fiskevær ude i Havet
vestenfor Senjen.
7. Meløen. Udt. mælløia. — [Mieløen 1567], Melløen 1610.
1661. Mæløen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
