Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
TROMSØ AMT
Kunde efter Formen vel være *Me5aløy, den mellemste 0; men
denne Forklaring passer ikke godt til Situationen, da den er den nordligste
af den Række store Øer, som strækker sig fra Bjarkø mod Nord; at Navnet
skulde sigte til, at den er omgivet rundt om af en stor Mængde Smaaøer og
Holmer («af 64 Holmer», A. Helland), synes mindre rimeligt. Snarere er det
samme Navn som Meløen i Øksnes, som ogsaa i 1567 skrives Mieløen, og som
Bd. XVI S. 390 formodes at komme af mel r m., Mæl. Det er vel neppe
samme Navn som Melø i Helgeland (*Mjolva), da dette udtales med langt
og lukt e. — I den sidste Matr. skr. Meløy.
8. Krøttøen. Udt. lcrøttøia. — Krvtøyen DN. VIII 437, 1490
(Afskrift fra 1516). [Krittøen 1567], Kretøen 1610. Krettøen 1614.
Kritøen 1661. Krøtøe 1723.
Enestaaende Navn, om hvis Betydning jeg ingen sikker Oplysning kan
give. — I den sidste Matr. skr. Krøttøy.
9. Flatøen. Udt. flatøia. — [Fladøe 1567], Fladøen 1610.
Flattøen 1661. Fladøen 1723.
* F 1 a t ø y, den flade 0, et almindeligt Ønavn, som ogsaa forekommer
paa Island. — I den sidste Matr. skr. Flatøy.
10. Helløen. Udt. hæ’lløia. — [Helløen 1567], Heldøen 1610.
1614. 1661. 1723.
Findes ogsaa i Brønnø, i Vega og i Folden. Er vel sandsynligst at
forklare af hella f., fladt Berg, flad Klippegrund (Indl. S. 55). — I den sidste
Matr. skr. Helløy.
11. Baarnøen. Udt. larnøia.
Formodes PnSt. S. 47 snarere at maatte forklares som * B o rgnyj a r øy,
af Kvindenavnet Borgny, som oftere findes brugt i 16de Aarh. og efter
Aasen endnu er i Brug vesten- og nordenfjelds, end som *Borgundarøy,
af b o r g u n d f., en befæstet Høide eller en isoleret Høide med bratte Sider.
Efter Formen kunde det ogsaa godt komme af det sidste (jfr. Bornholm), og
Borgund findes brugt som Ønavn i Vikten og sms. i Borgundøen i Fjelberg.
— I den sidste Matr. skr. Baarnøy.
12. Lyngøen. Udt. lø’ngøia.
«Den lyngbevoxede 0». Findes foruden paa andre Steder ogsaa i
Tromsø-sundet og i Helgø. — I den sidste Matr. skr. Lyngøy.
13. Siindsvold. Udt. sy’imsvåll. — [Sundzuold, Sandtzuold
1567], Sundtzwold 1610. 1614." " Sunduold 1661. Sundsvold 1723.
Har Navn af, at den ligger ved Sundet mellem Helløen og Bjarkø. — I
den sidste Matr. skr. Sundsvoll. — GN. 13—20 ligger paa Bjarkø.
14. Yiken. Udt. vi’Jça; kaldes ogsaa né’rgårsviJça. — Viik
DN. VI 348?
15. Nergaard. Udt. né’rgåren. — [Nergaard, Niergord 1567],
Nedergaard 1610. 1614. 1661. Nedergaard med Froholm 1723.
GN. 15 og 17 er utvivlsomt Dele af den gamle Hovedgaard paa Bjarkø.
Froholmen er en liden langt ude i Havet liggende Holme. Iste Led i Navnet
indeholder samme Stamme som Froan, Navn paa en Række Øer i Frøien og
paa nogle Skjær ved Røst, Froa, Navn paa Holmer og Skjær ved Aasvær og
ved Trænen i Helgeland, Froøen i Herlø, Flaavær i Tjøtta, Fraaholmen
udenfor Vikten, Fruholmen ved Ingø i Finmarken, Froungen, en 0 ved Tjømø,
og mulig endnu flere Navne. Jfr. ogsaa maaske Tranø GN. 15. Det er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
