Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
TROMSØ AMT
Formodentlig opstaaet af * R e i n s å, af Dyrenavnet r e i n n. Med
Hensyn til Lydudviklingen i 1ste Stavelse kan sammenlignes Renshus i S. Fron,
Ræinshwsar, udt. ræ’^S-, se Bd. IV, 1 S. 133. Med Hensyn til
Betoningen jfr. Kvæfjord GN. 7 og det flg. GN.
81. 82. Forsaa ytre og indre. Udt. fa’rsa. — i Forsaa DN.
VI 347. Forsaa 1610. 1614. Ytter, Inder Forßaa 1661. Ytterforsaae,
Inderforsaae 1723.
Forså, Fosaaen, egentlig Elvenavn. Samme Udtaleform liar man ved
Forsaa i Tysfjorden og i Lødingen (Bd. XVI 8. 280. 303). — GN. 81—101
ligger paa Øen Rolla.
83. Storskog. Udt. stö’rsJcög. — [Skoff 1567], Stoer Skow
1610. 1614. Stor Schoug 1661. Storskog 1723.
GN. 83 og 84 kan skjønnes at være Dele af en ældre, samlet Gaard
Skögr (se Indl. S. 75).
84. Lilleskog. Udt. lihjesUg. — i Lithlaskoge DN. VI 347.
Liden Skow 1610. 1614. Lille Schoug 1661. Lille Schog 1723.
84. 1. Myren. Udt. myra.
85. Breivold. Udt. Ir ei vallen. — a Breidavælli DN. VI 347.
[Bredeuold, Breuold 1567], Bræwold 1610. Breuoldt 1614. 1661.
Brevold 1723.
* B r e i Ö i v o 11 r, den brede Vold. Findes som Gaardnavn ogsaa i Aker
og i Aafjorden. Jfr. GN. 73. — I den sidste Matr. skr. Breivoll.
86. Parten. Udt. -parten.
87. Havnvik. Udt. hammviJga.
Antagelig sms. med hqfn f., Havn for Fartøier (Indl. S. 58). Naar
Havn-, som ellers i Udt. af Navne er blevet til Hamn-, saavel lier som i
Havnvik og i Havnvaag i Malangen nu lyder Hamm-, maa dette vel forklares af
en Paavirkning af det følgende v. Forøvrigt kan det neppe ansees som
ganske sikkert, at disse Navne indeholder den nævnte Stamme og ikke
snarere den Stamme ham-, som man har i hom f., Dyrelaar; og som findes
i flere Stedsnavne med Betydning af en Bøining, Krumning af en vis Art
(jfr. Bd. XVI S. 263) Det "er paafaldende, at denne Vik er temmelig aaben
og ikke synderlig beskyttet. — I den sidste Matr. skr. Hamnvik.
88—91. Ibbestad Præstegaard. Ibbestad nedre og ovre.
Udt. ippsta.
Se under Herredsnavnet.
91. Yik. Udt. vik. — [Viig, Wiig 1567], Wiig 1610. Vig
1614. 1661. Wiig 1723.
* V i k f., Vik (Indl. S. 85).
91. 11. Lnnd. Skal kaldes rye.
Daglignavnet er formodentlig beslægtet med det Ry, der forekommer
som Gaardnavn i Orkladalen, og ligesom dette at henføre til rjöSr n.,
Grønning (Indl. S. 71. Bd. XIV S. 132).
92. 93. Seiset nedre og ovre. Udt. scellsét. — or Seliusætre
DN. VI 347. 348. [Sellesetter, Selsetter 1567], Selsetter 1610. 1614.
Nere, Øffuer Selsetter 1661. Neder, Ower Selsetter 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
