Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. SALANGEN
53
4. Natmaalskaret. Udt. ikke opgivet.
Er ligesom GN. 5, Natmaalshaugen, dannet af Ordet Natmaal, en vis
Tid om Aftenen, omtrent Kl. 8. Hører til den talrige Klasse Stedsnavne,
som er dannede af Betegnelser for Tider paa Dagen (jfr. Rismaals-, Durmaals-,
Middags-, Nons- osv.), og som har sin Grund i, at Stedet, fra et vist Sted
seet, har været brugt som Dagmerke. — De vistnok nye Navne GN. 6—8 er
ikke her medtagne, da ingen Oplysninger om dem haves.
9. Rørbakken. Udt. rffrbakfcen (ogsaa hort røirbaklcan, som
maaske er det rette).
Ligger ved en Elvs Udløb i Rørvandet. Begge Navne kan komme af et
Elvenavn Røyra, af r ø y r r m., Rør, Siv (NE. S. 204), eller direkte af dette
Ord. — I den sidste Matr. skr. Røyrbakken.
10. Saiiiueljorden. Udt. sammeljöra.
11. Løksesletten. Udt. Wkseslætta (paastodes alm. kaldet
slæ’tté).
Jfr. GN. 2 og 3. Det sidste Led er vel Slætt f., Slaatteng (Indl. S. 76).
Det andet Daglignavn synes at maatte være Slætte n., med samme Betydning,
her med nregelret Betoning. — I den sidste Matr. skr. Løksesletta.
12. Magesaas. Udt. majesås. — [Magelssaas 1567]. Magisaas
1610. Magesaas 1614. Magisaas 1661. 1723.
Den ældste Skriftform Magelsaas kunde lede Tanken hen paa
Kvindenavnet Magel, som Aasen (Navnebog S. 28) antager for opstaaet af Magnhild.
Det synes dog tvivlsomt, om denne Navneform kan være saa gammel, skjønt
det Bd. IV, 2 S. 294 formodes, at Magistad i V. Slidre, 1520 skr. Magest, 1592
Magistaa, kan være sms. med dette Navn. Det synes ogsaa paafaldende, at
et Kvindenavn saa tidlig skulde være bøiet med -s i Gen. Forklaringen maa
derfor ansees som yderst tvivlsom. Det er muligt, at det opr. Navn allerede
i den ældste Skriftform er sterkt afslidt.
13. Meby. Udt. m«%. — Medby [1567], 1610. 1614. 1661.
Medbye 1723.
* M i 5 b y r, Midtgaarden.
14. Rongsaa. Udt. rangsa. — [Raffnsand 1567?]. Rangsaa
1610. 1614. Rongßaa 1661. Rongsaae med Stoerøen 1723.
Egentlig Navn paa den ved Gaarden udfaldende Elv. Dette kan være
* R auns-å, af raun n., nøgen Fjeldgrund. Jfr. Elvenavnet Rogna, NE. S.
196. Om Udtaleformen jfr. Kvæfjord GN. 7.
15. Yttergaarden. Udt. ys tier går en.
16. Indergaarden. Udt. innergåren. — Inder Gaard 1661.
Inder Gaarde 1723.
17. Seljeskogen. Udt. s&ljeslcöjen.
18. Skjegliaugen. Udt. sjcéggliauen. — Øvre Schaarvig 1723.
Kan neppe være dannet af Mandsnavnet S k e g g i, da dette neppe har
været i Brug i nyere Tid (det anføres ikke i Aasens Navnebog), og
Gaard-navnet vel ikke er meget gammelt. Snarere ligger der i Iste Led et
Plantenavn. Skjegg bruges om Lav paa Træer; jfr. ogsaa Plantenavnet Finnskjegg
og Navne som Lynghaugen, Rishaugen o. lign.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
