Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. SØRREISEN
65
30. Reinakslen. Udt. reinaksla.
Udentvivl egentlig Fjeldnavn. Åksel, oldn. Q x 1, i Fjeldnavne bruges
navnlig om et lavere Fjeld, som skyder frem fra et høiere.
31. Grumpedalen. Udt. gö’mpedalen.
Ligger ved Gumpelven, Tilløb til Skøelven, og i Nærheden er det høie
Fjeld Gumpen, hvoraf formodentlig Elvenavnet er afledet. Gumpen, som
ogsaa findes som Fjeldnavn andensteds, hænger vel sammen med gumpr m.,
Bagdel. Forøvrigt findes ogsaa et Elvenavn Gumpa. Se NE. S. 80.
32. Sletlien. Udt. slcettUa.
lste Led er vel det under GN. 16,3 omtalte Slætt f.
33. Skøelvdalen. Udt. slcø’ælvdalen.
Ligger høiere oppe ved Skøelven, GN. 34 derimod nær dens Udløb.
33,4. Høgmoen. Udt. .høgmo’n.
Jfr. GN. 21.
34. Skøelven. Udt. skø’ælva. — [Schadelffen, Skadelffuinn
1567J. Schottelffuen 1610. Schoffelff, Schodtelff 1614. Schuelff 1661.
Skodelf 1723.
Har Navn efter den forbi Gaarden rindende Elv. Denne bar udentvivl
havt et ældre Navn * S k æ 8 a, af Adj. s k æ 8 r, skadelig. At Elven tidligere
har havt et usrns. Navn, fremgaar ogsaa af dens lappiske Navn, se Qvigstad,
Lehnw. S. 300.
34. 4. Nymoen. Udt. nymon.
34,6. Blomlien. Udt. bWmmlm.
Se GN. 3,2.
34,9. Paalsjorden. Udt. palsjöra
35. Smørsgaard. Kaldes jäi’hljöra. — Smørsgaard 1610. 1614.
1661. 1723.
Der findes adskillige Stedsnavne, som er sms. med Smør (smjcjr); de
maa oftest opfattes som «rosende Navne», der betegner Stedet som fordelagtigt
og behageligt (Indl. S. 39). Dette Navn kan dog ikke høre til denne Klasse, da
lste Led har Genitivform. Formodentlig maa det her komme af et
Persontilnavn; som saadant findes smjor brugt i ældre Tid. Se K. Rygh S. 60.
1 Daglignavnet Gjeltjorden er lste Led Gjætsla, nordenfjelds Gjeltla, Gjætning
af Kreaturer (Aasen); det betyder altsaa en Jord, som er brugt til Havnegang.
36. Sildviken. Udt. stHvika. — Siffuerdtzuigh 1614.
Det ofte forekommende Navn Sildviken betegner ligesom Navnene
Sild-vaagen og Sildpollen Bugter, hvor Silden pleier at gaa ind. Det 1723 nævnte
Siffuerdtzuigh er et andet Navn paa det samme Sted, af Mandsnavnet Sivert,
oldn. S i g u r 8 r (Sigvar8r).
37. Bjørgen. Udt. bjø’rja. — a Bjargum DN. VI 347?
Biør-uighen 1661. Biørvigen 1723.
* B j q r g f. eller Flt. B j a r g i r , fremstikkende, noget høit og bråt
Berg (Indl. S. 43). — I den sidste Matr. skr. Bjørgja.
38. Sollberg. Udt. sö’lbåirg (1 sagde sö’lbtérjé). — Solberig
[1567], 1610. 1614. Soellbergh 1661. Soelberg 1723.
Et over det hele Land meget udbredt Navn, som i Regelen betyder en
Høide eller et Berg, som ligger aabent mod Solen. Denne Betydning maa det
ogsaa have her. — GN. 38—40 ligger sydøstligst paa Senjen.
Rygh. Gaardnavne XVII. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
