Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. TORSKEN
77
22. Gryllefjord. Udt. qryllefjören. — i Grvflufyrdhe DN. I
364, 1386. Grylefiorden DN. VIII 437, 1490 (Afskrift fra 1516).
Grvlle-ffiordenn NR.L II 651. Hryllefiord (!) NRJ. III 225. [Grollefiord,
Gryjlefiord, Grøllefiord 1567].’ Grøllefiord 1610. Gryllefiord,
Grøllefiord 1614. Senere længe Underbrug til Torsken.
G r y f 1 u f j o r ö r. lste Led er Gen. af Elvenavnet G r y f I a, som endnu
er bevaret paa fleie Steder (foruden de NE. S. 80 nævnte ogsaa om 2 Bække
i Sundalen) i Formen Grøvla, og som vel hænger sammen med Folkespr.
gruvla, gryvla, rode, grave. Der falder efter Kystkartet en Elv ud i Fjordens
Bund og en anden ved Gaarden.
23. Gryllefjoi’dbotn. Udt. ikke opgivet. — Kun en Udmark.
24. Torsken. Udt. tasshen. — toskar (Nom. og Akk.) DN.
111 72, 1306. toskar, a toskom DN. VII 120. 121, 1324. totzkar
(Akk.) DN. VII 142, c. 1328. Toskana DN. VIII 437, 1490 (Afskrift
fra 1516). [Thoskenn 1567], Thorschen 1610. 1614. Torschen 1661.
Torsehen, Gryllefiord og Kongsnes 1723.
1? o s k a r. Det er vel samme Ord som Toske i Manger, som efter Udt.
er Flertalsord. Om dette bemerker O. R. i en haandskreven Notits, at Navnet
egentlig er Ønavn, og at det er muligt, at Øens Form har givet Anledning
til at sammenligne den med en Torsk. Jfr. Bd. XI S. 394. Her hænger
Navnet aabenbart sammen med Fjeldnavnet Torsken paa et strax nordenfor
Gaarden liggende Fjeld. Dette er formodentlig ligefrem Fiskenavnet jjorskr,
jioskr, som fra Fjeldet er gaaet over paa Gaarden. Der findes ogsaa ellers
Exempler paa, at Fiskenavne er anvendte som Fjeldnavne, som
Haakjerring-berget i Tranø og Skata paa Langøen i Vesteraalen, som siges at have sit
Navn af, at det i sin Form ligner en Skate. Det er vel under Paavirkning
af Fjeldets Navn, at Gaardnavnet nu er blevet til Entalsord.
24. 1. Haugen. Udt. hajen.
24.3. Yærneset. Udt. værnese.
Iste Led er vel ver n., Fiskevær.
24.4. Bugten. Udt. bolta.
24,6. Bakke. Udt. bakke.
25. Kongsnes. Udt. ikke opgivet. — Kongsnees 1610. 1614.
Kongsnes 1661. I 1723 Underbrug til Torsken.
Har formodentlig som alm. ved Navne med dette Forled sin Grund i, at
Stedet engang har været Kongens eller Kronens Eiendom.
26. Kjerringvik. Udt. lç,ærringvik,a. — Kerlingewiken DN. VIII
437, 1490 (Afskrift af 1516). [Kierlænguig 1567], Kiellingwiigh 1610.
Killinghuigh 1661. Kieringvigen 1723. Nu ubeboet.
«Har Navn af en fra Søen synlig Klippe oppe i Fieldet, som kaldes
Kjerringa». O. R. Jfr. Kjerringviken i Tjølling. Bd. VI S. 301. Paa andre
Steder maa det meget hyppige Navn Kjerringvik ligesom andre med
Kjerring-sms. Navne forklares af, at der engang har boet en Enke paa Stedet.
27. Holmen. Udt. halmen. — Inderholmen og Ytterholmen
1610. 1661. Inder Holmen og Ytter Holmen 1723 (det første da øde
i lang Tid).
Er nogle Øer ude i Havet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
