Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
TROMSØ AMT
19. Skaratind. Udt. skdmmtiwjn,. — Schamtien 1614.
Skamb-tind 1723 (da længe øde).
Navnet tilhører egentlig et Fjeld bag Gaarden. Beslségtede Navne er
Skamfjeld i Rennebu og maaske ogsaa Skammestein i 0. Slidre. Om det
sidste Navn bemerkes Bd. IV, 2 S. 299, at det neppe kan være sms. med
Adj. s k. a m m r, kort, da dette bruges om Udstrækning i Længden. Naar
det gjelder et Fjeldnavn’, antager jeg dog, at sk amm r maa kunne være
brugt om en ringere Udstrækning i Høiden, ligesom hinn s kam mi som
Persontilnavn udentvivl hentyder til ringe Legemshøide, og skamm v as inn
betyder: kort af Væxt. Her kan Navnet sigte til, at Skamtinderne er lavere
end andre Tinder i denne Egn, som Tromtinderne og Blaamanden.
20. Rækvik. Udt. ræhvilca. — Reguigh 1614. Rechwigen
1723 (da ode i lang Tid).
Et paa mange Steder forekommende Navn, som i dette Amt ogsaa findes
i Skjervø. Iste Led er vel i Regelen rek n., hvad, som driver omkring i
Søen. Hvor Navnets Form nu er Rækevik, kan det ndgaa fra ældre * R e k a
vik, sms. med Gen. Flt. af det samme Ord eller Gen. Ent. af reki m.,
Vraggods, som driver iland. Betydningen er altsaa: en Vik, hvori der driver
Ting iland. Beslægtede Navne er Reknes, Rekø og det i Filian
forekommende R e k a s a n d r, nu Reksen. Fremdeles Virek i Ankenes (Viäreka r),
«hvor Drivved driver ind». Reka vik forekommer som Stedsnavn ogsaa paa
Island. Hvor der som her falder en Elv ud nærved, kan Rækvik (Rækevik)
og Ræknes dog ogsaa undertiden være at aflede af Elvenavnet Reka (Elven.
S. 189).
21. Sessøen. Uclt. sæ’ssøia. — [Seclinngsøø, Sedinngøe 1567}.
Sexø 1610. Sexøenn 1614. Sedsøen 1723 (da ode).
Formerne af 1567 giver utvivlsomt den rigtige Anvisning til Navneis
Forklaring. Det maa være oldn. * Sæöingsøy, hvori 1ste Led er Gén. af
s æ ö i n g r m., et Slags Maage, larus canus, endnu bragt i Nordland i Formen
Sæing om et Slags Graamaage, lams argeutatus (Aasen). Naar dette i
Ouavnet-er brugt i Ent , maa det opfattes i kollektiv Betydning. Med Hensyn til
Overgangen fra den gamle til den nuværende Form kan sammenlignes, at
Hysingsver ved Vega er blevet til Hysvær, Hundingsmör i
Overhallen til Hundsmo, o. lign. — I den sidste Matr. skr. Sessøy.
22. Bjørnøen. Udt. bjø"møia. — ßiornodenn NRJ. III 415.
Biørnnoe 1567]. Biørenøenn 1614. Biornøen 1723.
Sms. med Dyrenavnet Bjørn. Dette Ønavn findes paa flere Steder. —
I den sidste Matr. skr. Bjørnøy.
23. Røsliolmen. Udt. rø’sshålmen. — Rodesholm NRJ. II
569. [Rødzholm, Rodtzholm 1567]. Røßbolmen 1614. Rosholmen
1723.
Røs- kan ofte komme af (h)ross n., Hest; saaledes er vel Røsholiuen
i Sandø og Røsøen i Steigen rettest at forklare (Bd. XIII S. 312. XVI S. 259 .
Her taler dog Formerne fra 16de Aarh. mod denne Forklaring. Etter dem
kunde man formode, at den gamle Form enten har været * K u ö s h o 1 m r, af
r u ö n., Rydning, eller * R au ö s h o 1 m r, af Mandsnavnet R a u ö r (jfr. PnSt.
S. 199). Af begge disse Former kunde den nuværende være opstaaet.
24. Hersøeu. Udt. hæ’rrsøia. — Hergesø NRJ. II 570.
Ilerres-øønn NRJ. III 415. [Heredzøe 1567], Herridtzøenn 1614. Hertzøen
1723 (da længe ode).
1ste Led er sandsynlig et Personnavn. PnSt. S. 128 antages dette
fortrinsvis at være Mandsnavnet Herj ni fr; men Ldsbl. 160 udtales den Me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
