Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. HILLESØ
85
iiing, at det ogsaa kan være enten Mandsnavnet Hergils eller
Kvindenavnet Herdis. For at antage opr. * Hergilsøy kan tale foruden
Formen Hergesø fra 1521, at Lapperne kalder Øen Hergis (ved Siden af Arsa;
se Qvigstad Lehnw. S. 93). Hersøen, Helgø GN. 16, er sandsynlig samme
Navn. — I den sidste Matr. skr. Hersøy.
25. Haaøen. Udt. lia ja. — Haadøønn NRJ. III 414. Haaøyn
OE. 22. [I-Iaaøenn, Haaøø 1567], Haaøen 1610. 1614. 1723.
* H å ø y, den høie 0. Et hyppigt Ønavn. Paa samme Maade som her
udtales Haaøen i Frogn og paa lignende Maade (Haaje) i Eidsberg. Se Bd. I
S. 136. II S. 84. Med lignende Sammendragning i Udtalen bliver Rødøen i
Tjøtta og i Lødingen nu kaldet ßøia; jfr. at Godøen i Borgund udtales Gøina,
Kjeøen i Kinn Kjøina og i Trondenes Kjøia, Feøen i Torvestad Føinaa og
Bøøen i Frænen Bøina. — I den sidste Matr. skr. Haaøy.
26. Angstauren. Udt. dngstauren. — Angstøeren 1614.
Angstøren 1723.
Er egentlig Navn paa den 0, paa hvis sydlige Ende Gaarden ligger.
Det er en lang, forholdsvis smal 0, opfyldt af Fjeld. Det eiendommelige
Navn kan jeg ikke sikkert forklare. Staur bruges ofte, usms. og som sidste
Led, i Fjeldnavne og maa udentvivl ogsaa her opfattes paa denne Maade,
lste Led er neppe angr m., en trang Fjord. Man kunde tænke paa agn n.,
Agn, som man liar i Agnøen og i endel andre Navne, og som maa hentyde
til Fiskefangst. Vel saa rinieligt er det maaske at antage, at det kommer af
* A r n (a r)s t a n r r, hvori lste Led er Gen. af Fuglenavnet orn; jfr. det i
Fosen oftere forekommende Ønavn Ansteinen. G indskydes saa ofte mellem
n og et følgende s.
27. Tussøen. Udt. tiissøia. — [Tuisøø, Thuisøø 1567]. Thusø
1610. Thudtzøen 1614. Tusøen 1723. Rymbeglas tydings Ey er
vel en af de mange Feil i Formerne.
Der findes et Fjeldnavn Tussen, bl. a. paa Gryta, i Bjarkø, vel af
purs in., Trold. Da der findes Fjelde, navnlig en 272 M. høi Top, paa Øen,
kunde man antage, at det er dette Fjeldnavn, som danner lste Led i Ønavnet.
Denne Forklaring bliver dog tvivlsom ved Navnets lappiske Form Dødä eller
Dürä, som Qvigstad (Lehnw. S. 137) fører tilbage til ældre norsk * J? u b s ø y.
Formen fra 1567 antyder desuden, at lste Led har været et Tostavelsesord,
hvorved ogsaa Forvanskningen työings- kan blive mere forstaaelig. Man
kunde kanske formode, at lste Led er beslægtet med isl. |>utr, Ji y t r, glsv.
t h u t, Folkespr. Tut, Larm, Susing (af Vinden), Brusen. Jfr. det skaanske
Tliutsöy, nu Tosjö. Se Ortnamn i Älvsborgs Län V S. 24 og Noreen i
Arkiv XXV S. 338. * I> u t s ø y vilde passe som Navn paa den ud mod
Havet liggende 0. — I den sidste Matr. skr. Tussøy.
28. Sommerøen. Udt. sö’mmarøia. — Sommerø 1610.
Sommerøen 1614. 1723.
Sommerøen findes ogsaa i Øksnes, der i AB. 99 skr. S u m a r ø y. Det
maa udentvivl ligesom Sommerset, Sommerhus og Sommerland betegne, at
Stedet engang i Tiden kun har været beboet om Sommeren. Se Bd. XVI
S. 388. — I den sidste Matr. skr. Sommarøy.
29. Hillesøen. Udt. hillesøia. — Hyllersøø NRJ. III 414.
Hillisø 1610. Hillesøen 1614. Hillis Øe med Sand Holmen 1723.
PnSt. S. 131 formodes det, at den gamle Form kan være *Hildulfsøy,
af Mandsnavnet Hildulfr. Det maa dog ogsaa kunne være * H e 11 i s ø y,
hvori lste Led er hel lir m., Bjerghule, udoverhængende Fjeld. Jfr. Ibb’e
stad GN. 63. — I den sidste Matr. skr. Hillesøy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
