Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
TROMSØ AMT
29, 1. Sandholmen. Udt. sa ^halmen. — [Jfr. Sanduer 1567 ?].
Sandholm 1614. Sand Holmen 1723.
29. 2. Kalholmen med Yerholmen. Udt. kalhålmen.
ver-hålmen.
Iste Led i Kalholmen kunde mulig-staa i Forbindelse med kala, at
gjøre kold. Snarere er det dog kalfr m., Kalv, som undertiden i Egne, hvor
ikke «tykt» 1 brages, nu i Navne er blevet til Kiil-, Kalvholmen kunde
betyde en Holme, som bruges til Havnegang for Kalve, eller det kunde
forstaaes i Overensstemmelse med den almindelige Brag af Kalven (Kalvøen)
om en mindre 0 ved Siden af en større. — Verholmeu findes med samme
Udt. i Brønnø. Iste Led kan enten være v e Ö r m., Væder, betegnende, at
Holmen har været brugt som Havnegang for Vædre, eller v e 8 r n., Veir. I
sidste Tilfælde maa Navnet have sin Grand i, at Holmen ligger sterkt udsat
for Havveiret. Jfr. Værø (Ve Ö røy) i Lofoten (Bd. XVI S. 851).
30. Edøen. Udt. edøia (ogsaa hort ædøia). — [Eddøe, Edoø
1567], Edøen 1610. 1614. 1723.
*Æ8øy, af æSr f., Edderfugl. Forekommer paa flere Steder, saaledes
i Nordmør, hvor det er gaaet over til Herreds- og Sognenavn, ved Hitteren
og i Vikten. Ligesom i mange andre Navne, navnlig i det nordenfjeldske,
har 8, som ellers oftest falder bort mellem to Vokaler, i dette Navn altid
holdt sig. — I den sidste Matr. skr. Edøy.
31. Gavlen. Udt. ga veien (ogsaa hort ga vel, maaske rettere).
— i Gaflæ DN. VI 228, a Gafle DN. VI 321. 348. [pa Gauelle 1567],
Gaufflen 1610. Gaffuell 1614. Gauffel 1661. Gavl 1723.
Gafl m., Gavl, i Stedsnavne brugt om fremspringende høie Nes og
Bergvægge. Ofte brugt som Gaardnavn om Gaarde, som ligger under
saadanne. Denne Gaard ligger paa Senjen ved Spidsen af den høie Halvø
mellem Stønnesbotn og Malangen. — GN. 31—39 og 41—46 ligger paa Senjen.
32. Laues. Udt. la nese.
Iste Led er antagelig (h)la8a f., Lade, Høbod (Indl. S. 63). Dette
Navn findes ogsaa paa 3 Steder i Lenviken, i Malangen og i Karlsø.
32. 2. Fiuvik. Udt. fi’nn,vika.
Af Folkenavnet Fin, d. e. Lap.
33. Yttergaarden. Udt. ysti.ergåren.
Maa tidligere have været en Part af GN. 34, som i daglig Tale kaldes
Indergaarden.
33,2. Finneset. Udt. fi^mnese.
Jfr. GN. 32,2.
34. Fjordbotn. Kaldes in.nergåren. — [Stauffnisbott’,
Stunes-botn 1567?]. Fiorbotten 1661. Fiordbotten 1723.
Har Navn af, at den ligger ved den indre Ende af Fjordarmen
Stønnesbotn. Om Iste Led i dette Fjordnavn se under «Forsvundne Navne». Det
er tvivlsomt, om Citatet fra 1567 vedkommer denne Gaard og ikke snarere
GN. 37. Ligesom i Stønnesbotn findes -botn brugt i Navne paa flere Fjorde
paa Senjenøen, der ligesom denne skjærer sig dybt ind og er noget smalere
i den ydre end i den indre Del, saaledes Tranøbotn i Tranø og Lysebotn i
Lenviken.
34,4. Bjørnstad. Udt. bjørnsta.
Nydannet Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
