- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 17. Tromsø amt /
93

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13. LENVIKEN

93

24. 25. Vasliaug ovre og- nedre. Udt. vassau.

Efter Udt. kunde det nok være *Vatzhqfu8 ligesom Salangen G-N.
21, uagtet dette udtales nogei anderledes. Men Beliggenheden taler ikke for
denne Forklaring, da Gaarden ligger ved den fra Finfjordvandet kommende
Elvs Munding i Bunden af Rosi]orden, medens -hofuö ellers bruges om
Steder, som ligger ved en Elvs Udløb af et Vand. Navnet maa derfor vel
være * V a t z h a n g r, Haugen ved Vandet. Ogsaa i dette Tilfælde maa
Rosfjorden være opfattet som et Vand. Den kaldes ogsaa undertiden
Rosfjord-vandet og ska.1 have brakt Vand (Helland II S. 179). — I den sidste Matr.
skr. Vatsbaug.

26. Kistelven. Udt. IgVsstælva.

Ligger ved Udløbet i Rosfjorden af en Elv, som kommer fra Kistefjeldet.
Det kan være tvivlsomt, hvilket af de to Navne der er det oprindelige. Det
er dog sandsynligt, at Elven har faaei Navn efter Fjeldet. Samme Fjeldnavn
findes ogsaa i Maalselven og i Balsfjorden og desuden i Sætersdalen og paa
Lister. Jfr. Salangen GN. 34.

27. Langnesbugt. Udt. langnesbokta.

Strax nordenfor Gaarden stikker et større Nes ud i Rosfjorden, som
formodentlig kaldes Langneset.

28. Rogstad. Odt. raksta.

Nydannet Navn, udentvivl dannet af Rogsfjorden, deu i senere Tid
almindelige Skriftform af Fjordens Navn, men dog sandsynlig efter Mønster af
det i sydligere Dele af Landet ofte forekommende Gaardnavn Rogstad.

29. Strømsnes. Udt. straumsnes. — Strømßnes 1661.
Strømsnes 1723.

Ligger paa den vestre Side af den Strøm, som forbinder Rosfjorden med
Malangen, omtrent ligeoveifor GN. 7. — I den sidste Matr. skr. Straumsnes.

29,8. Finlanes. Udt. finrdanese.

Tillægget Fin- har dette Gaardnavn aabenbart faaet til Adskillelse fra
GN. 5,8, Lånes, paa den anden Side af Strømmen. Gaarden maa engang
have været beboet af en Fin. Jfr. GN. 58 og 62, Laukhellen og
Finlauk-hellen, som ogsaa ligger temmelig nær hinanden. — I den sidste Matr. skr.
Finnlanes.

29, 10. Steinnes. Udt. steinnes.

30. Kråknes. Udt. kråknes. — Kroghenes 1661. Kragenes
1723.

* Krakane s, hvori lste Led neppe er Mandsnavnet Kraki, men
snarere kraki m., vantrevent Træ, her sandsynlig at forstaa kollektivt om
en Samling af saadanne Træer. Samme Navn er Tromsøsundet GN. 75. Jfr.
Kraksletten, Tromsøsundet GN. 48 og Kraklien i Eide Nordm. Jfr. ogsaa
GN. 33 ndf.

30, 1. Osan. Udt. o’san.

Af oss m., Munding, sigtende til den ovf. omtalte Strøms Munding i
Malangen. Her best. Fit.

30,6. Rotnes. Udt. ro’tnese.

Findes ogsaa i Aafjorden og i Vefsen. Jfr. ogsaa Rotvik, Salangen
GN. 48. Iste Led er vel det i Stedsnavne saa ofte forekommende rot f.,
Trærod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/17/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free