Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
TROMSØ AMT
30,9. Konsen. Udt. kannsen.
Enestaaende Navn. Ser nærmest ud til at være et Persontilnavn eller
Øgenavn.
30, 14. Soinmersætet. Udt. sö’mmarsæte.
Se Salangen GN. 46.
30. 17. Heggeskogan. Udt. hcéggeslcögan.
Til Forstaaelse af dette Navn maa erindres, at «Skog» ogsaa bruges om
enkelte Løvtræer, som voxer op i mange Stammer fra samme Rod, som Hassel,
Hegg og Rogn.
31. Grønjorden. Udt. grø’nnjöra. — Grøniord 1661. 1723.
32. Meskjær. Kaldes sjcÉ’re. — Mee Schierit 1661,
Med-schiær 1723.
Der er et Skjær udenfor Gaarden, hvorefter den har faaet Navn, og som
maa være blevet kaldet «det midtre» i Forhold til andre Skjær i Nærheden.
33. Kravik. Udt. kra vika.
Kan sikkert ikke hænge sammen med Krav n., Krave m., tynd Is. Det
er udentvivl samme Navn, som Kravik i Nore, der i ældre Tid tildels er
skrevet Krag og vel er opr. *Krakavik, af det under GN. 30 omtalte
kraki (Bd. V S- 464). Med Hensyn til, at k er bortfaldt, kan henvises til,
at Kratorp i Høland er opstaaet af Krakajtorp. I *Krak(a)vik
kunde k saa meget lettere falde bort som Følge af Dissimilation paa Grund
af det følgende k.
34. Jovik. Udt. jøvika.
En af de mange Former, som det gamle Djüp(a)vik, «den dybe
Vik», har antaget i Nutiden. Efter Kystkartet er det i denne Vik meget
dybt nær under Land.
35. Tenskjær. Udt. tcenpißjüir. — i Tærnoskærriom DN. VI
228. i ]?ærnuskermm DN. VI 349. [Thenneskier 1567], Thindschier
1610. 1614. Tenndschier 1661. Teinschiær 1723.
Navnet maa være laant fra en udenfor Gaarden liggende liden Holme,
som nu igjen efter Gaarden har faaet Navnet Tenskjærholmen. Til Grund
for Navnet ligger Fuglenavnet Jerna f., Terne, Søsvale, maaske dog
gjennem et Elvenavn ]? e r n a, som isaafald har tilhørt den ved Gaarden
udfaldende Aa. Jfr. Trondenes GN. 10 og NE. S. 267, hvor dog ikke dette
Navn er opført. For Udledningen af et Elvenavn kunde tale, at lste Led
i de to middelalderske Former er Gen. Ent.
30. Lenviken. Udt. læmvika.
Se under Herredsnavnet.
36. 2. Rodbergshavn. Udt. rø^Hbérshamn.
Om lste Led, Rodberg, se Trondenes GN. 19. — I den sidste Matr. skr.
Rødbergshamn.
36,4. Durinaalsvik. Udt. åurmålsvika.
Dnrmaal eller Dagurmaal, af oldn. d o g u r ö r, Dagverd, betegnende den
Tid paa Dagen, da man spiser Dagverd, er brugt i en Mængde Fjeldnavne,
fordi Fjeldene har været brugte som Dagmerker; jfr. Rismaals-, Middags- og
Nons- i Fjeldnavne. I dette Amt har man saaledes Durmaalstuva i
Trondenes, Durmaalsfjeld i Ibbestad, Durmaalstind i Balsfjorden og i Lyngen. For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
