Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. LENVIKEN
95
modentlig er der ogsaa her et saadant Fjeldnavn, som ikke er afsat paa
Karterne, og Gaardens Navn og Navnet Durmaalselven paa den her
udfaldende Aa kan isaafald være en forkortet Sammensætning med dette
Fjeld-navn.
36.8. Nederdalen. Udt. nerdalen.
36.9. Nygaarden. Udt. mf gåren.
36, 10. Kaarvik. Udt. Tcarvila. — i Karawikom DN. VI 229.
Karaviik DN. VI 321. 349. [Koruig 1567], Koruighen 1661.
Kaar-vigen 1723 (da Præstegaard).
K a r a v i k, sms. med Mandsnavnet Kari (PnSt. S. 1-54). Samme Navn
findes i Tromsøsundet (GN. 77 og 106), ogsaa der udt. med forkortet Vokal
i Iste Stavelse. Dette maa forklares af, at Betoningen paa Iste Stavelse er
bleven svækket paa Grund af Sammensætningen.
36, 13. Aglapsvik. Udt. ä"glassvika.
Har Navn af Fjeldet Aglappen, yderst paa Halvøen mellem Gisundet og
indre Malangen og ligefor Aabningen af ytre Malangen. Fjeldet kaldes DN.
VI 228 i Dat. Af glapa. Fjeldnavnet Afglapi er maaske samme Ord
som oldn. afglapi m., fjantet Menneske, Person af liden Forstand (Fritzner),
jfr. afglapa, forstyrre. Man kunde gjette, at Navnet betegner Fjeldet som
et upaalideligt eller vildledende Sømerke; jfr. glapstigr, en forvildende
Sti, g lepja, forlede, forføre.
36, 16. Moen. Udt. mö’n.
36, 17. Øverdalen. Udt. øverdalen.
36. 19. Kaarvikneset. Udt. karviknese.
37. Sletnes. Udt. slcettnes. — Slettenes 1610. Sletnees 1614.
Slettnes 1661. Sletnes 1723.
*Sléttanes, det jevne, flade Nes, af Adj. sléttr, som nu i Navne
ofte udtales med aaben Vokal. Sletnes findes ogsaa som Gaardnavn i Øre.
38. Bukskind. Udt. bd’hlcsjirm. —- [Bochschind, Bosehind
1567], Buckschindt 1610. 1614. Buehschind 1661. 1723.
*ßukkskinn, Bukkeskind. Findes ogsaa som Gaardnavn i
Hjørundfjord. Det hører til en Klasse Navne, som betegner Jordens Landskyld eller
den Afgift, som betales af den. Jfr. Navne som Skindet og Huden i Vaage
og Halvhuden i N. Fron (Bd. IV, 1 S. 72. 103). Ogsaa det oftere
forekommende K alfskin n, som vel tildels kan sigte til Jordveiens Form, er vel
undertiden at forstaa paa samme Maade (Indl. S. 33. Bd. V S. 97). I et
Pergamentbrev findes Færskinn (Faareskind) brugt som Navn paa en
Jordteig (Fritzner2 I S 527). I Tune har der tidligere været en Gaard
Hundschind (Bd. I S 296). Derimod skal Navnet Otterskind i Norddalen
have sin Oprindelse af en Figur paa en Fjeldside i Nærheden (Bd. XIII
S. 124). Paa den sidste Maade maa vel ogsaa Fjeldnavnet Bukskindstinden
i Flakstad forklares.
38 , 5. Bukskindvik. Udt. bö’JcJcsjin,iivika.
38,8. Bukskindneset. Kaldes bjö’rélnese.
Daglignavnet er dannet af det under GN. 41, 5 omtalte Elvenavn.
39. Fiatvold. Udt. Jiatvall.
I den sidste Matr. skr. Flatvoll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
