Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
TROMSØ AMT
40. Solli. Udt. solia.
«Den mod Solen vendende Li.» Et meget hyppigt Gaardnavn.
41. Bondjorden. Udt. Wnnjöra. — Bundiord 1723 (da ode).
Der har været et Elvenavn Bon , udt. Bonn-, som er bevaret i
Bonnaaen i Tjøtta og i Sørfolden og i Bondøl i Fyresdal o. fl. Se NE. S. 20 og
815. Da der er en Elv i Nærheden, er det muligt, at det er dette, som
indeholdes i Navnets 1ste Led. Det kan imidlertid ogsaa være Mandsnavnet
Bonde, som ogsaa i nyere Tid har været i Brug, bl. a. i Nordland (PnSt.
S. 47. Aasen, Navnebog S. 11).
41. o. Bjorelven. Udt. bjö’rælva.
Ligger ved Udløbet af en større Aa og har Navn efter denne. Det hører
til en meget talrig Klasse Elvenavne, som er dannede af Dyrenavnet björr
m., Bæver, og maa have sin Oprindelse af, at der engang har holdt Bæver
til i Vasdraget. Dette er, saavidt bekjendt, det nordligsie af dette Slags
Navne, medens de oftere forekommer i Helgeland. Se NE. S. 10.
42. Leiknes. Udt. leihnes. — [Lecknes 1567]. Leckenees
1610. Lecknees 1614. Leehnis 1661. Lechnes 1723."
Se Trondenes GN. 33 og Tranø GN. 8. Her er der ikke Grund til at
tænke paa et Elvenavn, da Gaarden ligger temmelig langt fra nogen Elv.
Derimod er det efter Gaardens Beliggenhed paa et fremtrædende og centralt
Punkt i Gisnndet naturligt her at forklare Navnet af le ikr m, i Betydning
af Leg; Stedet maa altsaa ligesom Lekangen i Tranø antages at have været
en Samlingsplads til Lege. Se Indl. S. 64 under 1 e i k r.
42,4. Lavolden. Udt. la vallen.
Af 1 a Ö a f., Lade. Jfr. GN. 5, 8. — I den sidste Matr. skr. Lavoll.
43. Troldvik. Udt tralMJca — Trolduigen 1610. 1614.
TroHduigh 1661. Troldvigen 172~3.
Som saa mange med Trold-, oldn. troll n., sms. Navne maa det
forklares af en Tro paa, at der har holdt Trolde til i Nærheden. Jfr. f. Ex.
Troldfjorden i Vesteraalen. Der er ingen Elv i Nærheden. — I den sidste
Matr. skr. Trollvik
44. Finsnes. Udt. fi nnsnes. — Finznes DN. VI 320. 346.
Kinnanes (!) DN. VI 392. Findtznes 1610. 1614. Finndsnes 1661.
Findsnes 1723.
Gaarden ligger paa det nordlige Nes ved Indløbet til Fjordarmen
Finfjorden. «Der er utvivlsom Forbindelse mellem begge Navne, og denne
Forbindelse kan nepp»* forklares uden ved den Forudsætning, at Finfjordens
oprindelige Navn har været * F inn ir i Lighed med Vefsn i r og andre
mere eller mindre sikkert paavislige Fjordnavne paa -ir. Gaardnavnets
oprindelige Form vilde da blive *Finnisnes.> Se PnSt H. 70. Jfr.
Finnefjorden i Sogn, hvis gamle Navn synes at have været * F i n n i, og
Finnanger i Fosnes (N. Fjorriu. S. 53. 76Stammen i disse Fjordnavne staar
neppe i nogen Forbindelse med Folkenavnet Finnr, men hænger udentvivl
sammen med Elvenavnet Finna (NE. S. 49).
45. Sandvik. Udt. sannvifca. — Sandvijk DN. VI 321. 349.
Sandwiig 1610. 1661. Sandvigen 1723.
Se Kvæfjord GN. 34.
45,4—6. Oldra. Udt. a’ljra. — Åalderen 1661.
Se Trondenes GN. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
