Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. LENVIKEN
101
tillige brugt i sammensatte Fjeldnavne og har mulig ogsaa været brugt usms.
som Fjeldnavn. Se Bd. III S. 98. XI S. 316. XIV S. 303. Det er derfor ikke
umuligt, at *Hananes kunde være dannet af h a n i i en af disse
Betydninger.
86. Grundvaag. Udt. grun^våg. — Grundwoug 1610.
Grunde-vog 1614. Grundwogh 1661. Grundvog 1723.
*Grunnivågr, «den grunde Vaag». Gaarden ligger ved en
indelukket Vaag med meget grundt Indløb. Jfr. det ofcere forekommende
Grund-fjorden. — I den sidste Matr. skr. Grunnvaag.
87. Aarnes. Udt. arnes. — [Ornes 1567], Aarnes 1610. 1614.
1661. 1723.
Der synes ikke at være noget Vandløb nær Gaarden af den Betydning,
at Navnet her kan antages at være det almindelige Arnes, sms. med Gen.
Ent. af å f., Aa. Det er muligt, at lste Led er Trænavnet o 1 r, Older, Or,
eller det deraf afledede e 1 r i (a 1 r i) n., Olderlund. Saaledes antages Bd. V
S. 21 Aarnes i Hole snarest at maatte forklares Jfr. Aarset i Vevring, som
i 1490 skrives Elrisæter, og det navnlig i Romsdals Amt forekommende
Aarskog (Bd. XI S. 157. XIII S. 33), samt Aarø i Nøtterø, i RB A1 r ø y
(Bd. VI S. 239).
88. Lysnes indre. Udt. ly’snes. — Lyßebotten 1610. 1614.
Lyßneesbotten 1614. Lyeßbotten 1661. Inder Lysnes, Mellem
Lys-botten, Ytterlysbotten 1723.
Denne Gaard og GN. 91. 92 ligger paa Vestsiden af Fjorden
Lysebotn, denne Gaard nær Udløbet i Fjorden af den større Elv, som kommer
fra Lysebotnvand. For disse Navne maa Elvenavnet Lysa ligge til Grund,
som endnu er i levende Brug i Ringebu og i Sundalen og forøvrigt er
bevaret i en Mængde Gaardnavne. Se NE. S. 150, jfr. Kvæfjord GN. 25.
Formodentlig er oprindelig kun denne Gaard blevet kaldet Lysnes, GN. 91. 92
derimod Lysebotn efter Fjorden.
90. Bakkemoen. Udt. ikke opgivet.
Har Navn efter Fjeldet Store Bukken, under hvilket Gaarden ligger.
Noget længere i Syd ligger Fjeldet Lille Bukken. Samme Fjeldnavn har man
i Helgelandsbukken i Melø; jfr. de sammensatte Fjeldnavne i Bukhammeren
og Bukkefj eldet.
91. 92. Lysnes mellem og ytre.
Se GN. 88.
93. Jarsletten. Udt. jarslætta. — Jarnslett 1610. Jernnslet
1614. Jernslett 1661. 1723.’
Jfr. GN. 7, 11. Heller ikke her kan Betydningen af lste Led sikrere
bestemmes. At det skulde være j arn-, er lidet sandsynlig, og Skriftformerne
maa her antages at hvile paa en Fortolkning. Sidste Led er vel Slætt f.,
Slaatteng (Indl. S. 76). — I den sidste Matr. skr. Jarsletta.
94. Skarsvaag. Udt. skarsvåg. — Scharsuog 1610. 1614.
1661. Skarsvog 1723.
lste Led kan være s k a r S n., Skar (Indl. S. 75). Men andre Forklaringer
er ogsaa mulige.
95. Vang. Udt. vang. — Wangh, a Wanghe DN. VI 229. a
Vange DN. VI 321. 348. [Vang 1567], Wong 1610. 1614. Wangh
1661. Wang 1723.
V a n g r m., græsgroet Slette, Grønning (Indl. S. 84).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
